Ordsprogene 26

1 Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.

Neginagi vahe'ma ragima amizamo'a, zage knafi ko' ariankna nehigeno, ne'zamo afure knafi ko' ariankna huno knarera nosie.

2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

Mago'mo'ma hazenkema osu'nenigeno kazusi hunte kema hanigeno'a, ana kazusi kemo'a kisave namamo mika zupa manigsa osuno hareno vano vano nehiankna huno, vahetera ana kazusi kemo'a forera osugahie.

3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.

Hosi afura sefu knonu ahe'za azeri ante fatgo nehazageno, donki afumofona aeni zamagipina rente'naza zante zamavazu hu'za zamazeri fatgo nehaze. Hagi neginagi vahera kanonteti zamagumpi zamahe'za zamazeri fatgo hugahaze.

4 Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.

Neginagi vahe'mofona neginagi naneke zamirera kenona huozamanto, anama hananana zamagri kna hunka neginagi vahe manigahane.

5 Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

Antahiso'e hutenka neginagi vahe'mo'za, neginagi nanekema hanaza nanekerera, kenona zmia huzamanto, ru zamagra antahisazana knare antahiza eri'none hugahaze.

6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.

Neginagi vahe'mofoma katogema huntesankeno kema erino vaniazamo'a, mago kaga akafri atreankna nehuno, avuatga ti neankna hugahane.

7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.

Neginagi vahe'mo'ma knare nomanizamofo nanekema hu'zamo'a, vahe'mofoma frino sti'nea agamo eri'za e'oriankna huno, ana naneke'amo'a erizana e'origahie.

8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.

Neginagi antahi'zane vahe'ma ra zamagima zmizamo'a, kumi'atifima have erinteno ahe atrenaku anteankna nehie.

9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.

Neginagi antahi'zane vahe'mo'zama knare nomanizamofo naneke hanazana, negi ti neno neginagi hu'nea vahe'mo, ave'ave nofi azampi azerineno traka truku huno vano hiankna nehie.

10 Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.

Neginagi antahi'zane vahe'ene karankama enevanaza vahe'ma zagore'ma eri'za erisazegu'ma zamavaresia zamo'a, keve ome ahetre emehetre huno rama'a vahe zamaheankna hugahie.

11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.

Kramo'ma amu'ma atitrenere'ma eteno viaza hu'za neginagi vahe'mo'za koma nehaza neginagi zamavu'zmavara hutere nehaze.

12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.

Neginagi vahe'mo'za amuhama hazazamo'a, ama' antahi'zane vahe'ma mani'none hu'za antahiza vahera zamagateneraze.

13 Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«

Kampine ra kumamofo kantamimpina ha' zaga laioni manine hu'za feru vahe'mo'za nehaze!

14 Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.

Kafamo'ma hantintenare'ma me'neno anagino erigino hiankna hu'za, feru vahe'mo'za nemasaza tafe zamire, rukrahe rukrahe nehaze.

15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.

Feru vahe'mo'a ne'zama ante tafepintira ne'zana erigahianagi, agipina erinteno nezankura avesra hugahie.

16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

Feru vahe'mo'a agragu'ma antahiana, 7nia knare antahi'zane vahera, nagra zamagetere'noe huno nentahie.

17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

Rumozama ha' frama nehazafima, anintaka huno kema hu'zamo'a, kramofo agesare avazu huno viankna nehie.

18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

Tava'oma'are nemanimofoma revatga nehuno, kiza zokago ke hugantoe huno'ma nehimo'a, negi ne'mo teve nerea keve ome ahetre eme ahetre hiankna nehie.

19 er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«

20 Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

Hagege teve rampama omanesigeno'a, tevea rukru huno ontegahie. Hagi vahe zamefi kema hu'zama omanesigeno'a, ha' frama hu'zana omanegosie.

21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

Tevemo'a tanknuzare tevea nereno hagage teve rampare rukru huno tevea nereankna hu'za keframa vazi vahe'mo'za, ha'ma hu'zana eri agafa nehaze.

22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

Vahe'ma amefi agenke hu kemo'a, haganentake ne'zankna hu'neankino, vahe'mofo agu'afinka unefre.

23 Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

Vahe'ma azeri havizahu antahi'zama kagu'afima me'negenka, amne kagiteti'ma fru kema humisanana, mopa kavomofo amega'a silva masave frenteno eri knare hiankna hugahane.

24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

Mago'mo'ma avesra hunentesia vahe'mofoma amega agiteti avurera so'e ke humigahianagi, agu'afina antahi muginente.

25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

Knare kema hanigenka ana kegura tamage hunka antahiomio, na'ankure agu'afina 7ni'a kasrino agote'zamo avite'ne.

26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

E'i ana kefo antahi'zana frakigahianagi, mika veamo'za, kefo avu'ava'afi eama hanige'za kegahaze.

27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

Iza'o kerima asentesimo'a, anama asentesia kerifi agra'a tamisigeno, iza'o havema rezahe huno marenerinimofona, ana havemo'a ete eramino havema retufeno marerino nevanimofona eme rehapatigahie.

28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

Havi kema hu vahe'mo'a, avesrama hunentea vahera, havige huno azeri havizahu ke hunente. Rumofo zante ke'neno masave kema hu'zamo'a, ruga'a vahera azeri haviza nehie.