Ordsprogene 26
1 Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.
Khawhqai awh damtui a baw ingkaw caang ah tym awh khaw a aa a mang kawihvaihnaak amyihna thlakqaw kyihcah am kawihvaih na hy.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
Hqitca ak ding hy hy ingkaw cinghin pha ak ding amyihna lehcainaak a awm kaana khaw khy ing phu am ta hy.
3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.
Meqang ham vyknaak qui awmnawh, laa ham hathawng qui a awm amyihna, thlakqaw hamna cumcik awm hy.
4 Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.
Thlakqaw ce a qawnaak amyihna koeh thung, amah myih pyi kawp ti.
5 Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
Thlakqaw ce a qawnaak amyihna thung lah, cekkaataw ak cyina ngai qu hau kaw.
6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.
Thlakqaw awi ak yyn taw amah a khaw ak tlyk ing myih hy.
7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.
Khawkhem khaw a bat hqoeng amyihna thlakqaw am khaawh cyihnaak ce awm hy.
8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.
Thlakqaw kyihcah taw pehzaai awh pehlung mawp ing myih hy.
9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.
Thlakqaw am khaa awhkaw cyihnaak awi taw zukqui kut awhkaw hling ing myih hy.
10 Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.
Thlakqaw ingkaw thlakche ak pyinaak taw lii ak kaap thai ak leem hoeih hoeih ing myih hy.
11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.
Thlakqaw a qawnaak ak dang sak tlaih tlaih taw Ui am lawh ak ai tlaih ing myih hy.
12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.
Amah ingkaw amah thlakcyina ak ngaiqu nak hu aw? Anih anglakawh thlakqaw awh ngaih-uu kawi khawzah awm lat hy.
13 Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«
Thlak thakdam ing, “Lamawh samthyn awm nawh, kawngma awh samthyn awm hy,” ti khawi hy.
14 Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.
A batnaak quiawh chawh ang bat amyihna thlak thakdam ing ihkhun awh bat khaak hy.
15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.
Thlak thakdam taw a kut ing beei pui hlai hy, am kha tuh tlaih ham awm ngak hy.
16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
Khaw ak poek thai thlang khqih ak awi kqawn lakawh thakdam ing ak cyi betna ngai qu hy.
17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
A kawnglam a awm kaana lam a ceh doena a ming hqonaak awh ak boei pahoei taw Uiang haa ak tu ing myih hy.
18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
Imceng thailat na nawh, “Ka ni citi naak ni? ak tikung taw
19 er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«
Thlakqaw, maitawn, laa, thihnaak ing ak khawng ak kap ing myih hy.
20 Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
Thing a tlawi awh mai a thih amyihna, theet-naak ama awmnaak awh lai dip hy.
21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
Maih eh cak nawh thing ang kqawng amyihna hqo ak hu ak thlang taw khqah qu ak thawh sak kung ing myih hy.
22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
Theetnaak awi ak kqawnkhqi awi taw buh tui ant tui amyihna thlak khqik phoen dy lut hy.
23 Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
Ak awi kqawn leek moe kawlung ak see thlang taw dek am ak khanawh cak tui a mim hluk ing myih hy.
24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
Thlang theet ak nget ak thlang taw am kha ing thuh phah nawh, ak kawlung awh thailatnaak ing bee hy.
25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
Awi leek soeih kqawn seiawm koeh cangna, tuih ak cu khqih awm hy ak kawlung khuiawh.
26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
Ak thlang theetnaak ce thailatnaak ing thuh seiawm, ak kawpoek a seetnaak taw thlang haiawh phona awm kaw.
27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
Vaam ak co taw amah a vaamawh tla kawm saw, lung ak hlih taw amah ak khanawh ce a lung hlih law tlaih kaw.
28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
Qaai ak kqawn am lai ing a tloh sak thlangkhqi ce sawhnaak khqi nawh, thlang ak kyihcah phawk am kha ing seetnaak pha sak hy.
