Ordsprogene 25

1 Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.

Yeinom yɛ Salomo mmɛbusɛm nkekaho a Yudahene Hesekia afotufoɔ twerɛeɛ:

2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

Ɛyɛ Onyankopɔn animuonyamhyɛ sɛ wɔde asɛm sie; sɛ wɔpɛɛpɛɛ asɛm mu nso hyɛ ahemfo animuonyam.

3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

Sɛdeɛ ɔsoro korɔn na asase mu dɔ no, saa ara na wɔrentumi nhwehwɛ ahemfo akoma mu.

4 Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;

Sɛ wɔyi dwetɛ ho a, dwetɛdwumfoɔ tumi de yɛ adeɛ a ɛho wɔ mfasoɔ;

5 naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.

Yi amumuyɛfoɔ firi ɔhene anim, na tenenee bɛma nʼahennwa atim.

6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;

Mma wo ho so wɔ ɔhene anim, na mpere diberɛ wɔ atitire mu;

7 det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

Ɛyɛ ma no sɛ ɔbɛka akyerɛ wo sɛ, “Bra soro ha,” sene sɛ ɔbɛbrɛ wo ase wɔ otitire bi anim. Deɛ wode wʼani ahunu no

8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?

mpɛ ntɛm mfa nkɔ asɛnniiɛ, na sɛ awieeɛ no wo yɔnko gu wʼanim ase a ɛdeɛn na wobɛyɛ?

9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,

Sɛ wo ne wo yɔnko di asɛm a nna obi foforɔ ahintasɛm adi,

10 thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.

anyɛ saa a, deɛ ɔbɛte no bɛgu wʼanim ase na edin bɔne a wobɛnya no rempepa da.

11 Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.

Asɛm a wɔka no sɛdeɛ ɛfata no te sɛ sika kɔkɔɔ a wɔabɔ sɛ aprɛ de atuatua dwetɛ nsiesieɛ mu.

12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.

Sikakɔkɔɔ asomuadeɛ anaa sikakɔkɔɔ amapa ahyehyɛdeɛ te sɛ onyansafoɔ animka a ɔde ma deɛ ɔyɛ aso ma no.

13 Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

Sɛdeɛ sukyerɛmma ma ewiem dwoɔ wɔ otwa berɛ mu no saa ara na ɔsomafoɔ nokwafoɔ teɛ ma wɔn a wɔsoma no; na ɔma ne wuranom akomatɔyam.

14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

Omununkum ne mframa a ɛmfa osutɔ mma no te sɛ onipa a ɔde akyɛdeɛ a ɔmmfa mma hoahoa ne ho.

15 Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.

Ntoboaseɛ ma sodifoɔ ti da, na tɛkrɛmabereɛ tumi bu dompe mu.

16 Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

Sɛ wonya ɛwoɔ a, enni ntra so, ne bebrebe bɛma woafe.

17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.

Ntaa nkɔ wo yɔnko fie, wo ho fono no a, ɔbɛtan wo.

18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.

Onipa a ɔdi adansekurumu tia ne yɔnko no te sɛ aporibaa, afena anaa bɛmma a ano yɛ nnam.

19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.

Ɛse a ɛyare kaka anaa ɛnan a ɛyɛ apakye te sɛ deɛ wode wo ho to ɔtorofoɔ so hiada mu.

20 Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.

Deɛ ɔto dwom kyere ɔwerɛhoni no te sɛ deɛ ɔpa ntoma gu awɔberɛ mu anaa te sɛ nsã nyinyanyinya a wɔhwie gu afransa soɔ.

21 Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

Sɛ ɛkɔm de wo ɔtamfoɔ a, ma no aduane nni; sɛ osukɔm de no a, ma no nsuo nnom.

22 da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.

Sɛ woyɛ saa a, wobɛsoso gyasramma agu nʼatifi, na Awurade bɛma wo akatua.

23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.

Sɛdeɛ atifi fam mframa de osutɔ ba no, saa ara na tɛkrɛma a ɛdi nsekuro de omuna ba.

24 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

Ɛyɛ sɛ wobɛtena suhyɛ ase mantweaa bi, sene sɛ wo ne ɔyere ntɔkwapɛfoɔ bɛtena efie.

25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.

Nsuonwunu a ɔkra a ato baha nya no te sɛ asɛmmɔdɛ a ɛfiri akyirikyiri.

26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.

Asutire a ahono anaa abura a ayɛ pɔtɔɔ, te sɛ ɔteneneeni a ɔgyaa ne ho ma amumuyɛfoɔ.

27 Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.

Ɛnyɛ sɛ wɔdi ɛwoɔ ntrasoɔ, na ɛnyɛ fɛ nso sɛ obi pɛ animuonyam ma ne ho.

28 Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.

Onipa a ɔnni ahohyɛsoɔ no te sɛ kuropɔn a nʼafasuo abubu agu fam.