< Ordsprogene 25 >

1 Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
Dette er og ordtøke av Salomo, og mennerne åt Hizkia, kongen i Juda, hev samla deim.
2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
Guds æra er å dylja ei sak, og kongars æra å granska ei sak.
3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
Himmel-høgd og jord-dypt og konge-hjarto kann ingen granska ut.
4 Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;
Burt med slagget or sylvet! So fær gullsmeden ei skål av det.
5 naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
Burt med gudlaus mann frå kongen! So vert hans kongsstol fast ved rettferd.
6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;
Briska deg ikkje for kongen, og stell deg ikkje på storfolks plass.
7 det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
For betre er at dei segjer med deg: «Stig her upp!» Enn at du vert nedflutt for augo på fyrsten. Kva so augo dine hev set.
8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?
Ver ikkje for snar til å reisa sak; for kva vil du gjera til slutt, når motparten gjer deg til skammar?
9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,
Før di sak med grannen din, men ber ikkje ut ein annan manns løyndom,
10 thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
For elles vil den som høyrer det, skjella deg ut, og du vil alltid få låkt ord på deg.
11 Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
Som eple av gull i skåler av sylv er eit ord som ein talar i rette tid.
12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
Som ein gullring i øyra og sylgja av gull er ein vismann som refser for høyrande øyra.
13 Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
Som svalande snø ein skurdonne-dag er ein tru bodberar for deim som sender han, han kveikjer sjæli åt herren sin.
14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
Som skyer og vind utan regn er ein mann som kyter av gåvor han ikkje gjev.
15 Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
Tolmod fær domaren yvertald, og den linne tunga bryt bein.
16 Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
Finn du honning, so et det du treng, so du ikkje vert ovmett og spyr han ut.
17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.
Set sjeldan din fot i huset åt grannen, so han ikkje vert leid deg og hatar deg.
18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
Hamar og sverd og kvasse pil er den som vitnar falskt mot sin næste.
19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.
Som roti tonn og ustød fot, so er lit til utru mann på trengselsdagen.
20 Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.
Som kastar du klædi ein frostdag, som eddik på natron, so er den som syng visor for sorgfullt hjarta.
21 Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
Er din fiend’ svolten, gjev honom mat, er han tyrst, so gjev honom drikka.
22 da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
For då hopar du gloande kol på hovudet hans, og Herren skal løna deg att for det.
23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
Nordanvind føder regn, og ei kviskrande tunga sure andlit.
24 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
Betre å bu i ei krå på taket enn ha sams hus med trættekjær kvinna.
25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
Som friske vatnet for den trøytte, so er god tidend frå eit land langt burte.
26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.
Som gruggi kjelda og ein utskjemd brunn, so er rettferdig mann som vinglar medan gudlaus ser det.
27 Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.
Eta for mykje honning er ikkje godt, men å granska det vandaste er ei æra.
28 Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
Som ein by med murarne brotne og burte er mannen som ikkje kann styra sin hug.

< Ordsprogene 25 >