Ordsprogene 25

1 Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.

Tovo’ ty razan-tsaontsi’ i Selomò iretiañe, o nitsikombean-droandria’ i Kez’kia, mpanjaka’ Iehodao.

2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

Engen’Añahare ty mampikafi-draha, naho volonahe’ o mpanjakao ty mañotsohotso.

3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

Ty haabo’ i likerañey, ty halale’ ty tane toy, izay ty hasaro-pitsikarahañe ty arofom-panjaka.

4 Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;

Afaho amo volafotio ty taim-pira’e, le ho amam-panefea’e finga ty mpanefe;

5 naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.

asitaho añatrefa’ i mpanjakay o tsereheñeo, le hijadoñe an-kavantañañe ty fiambesa’e.

6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;

Ko mañonjom-bata añatrefa’ i mpanjakay, ndra mijohañe an-toe’ o aman-kasiñeo;

7 det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

Hàmake te anoeñe ama’o ty hoe: Miheova mb’aolo atoa, ta t’ie hareke añatrefa’ o roandriañe niisam-pihaino’oo,

8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?

ko malisa hanese sisy; fa inoñe ty hanoe’o ampara’e, t’ie ampisalara’ indatiy?

9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,

Mifandahara hey am’indatiy le ko borahe’o ty tsikenta’ ondaty;

10 thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.

tsy mone hinje’e te mahajanjiñe, vaho tsy ho modo ty halolo-lahi’o.

11 Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.

Hoe raketa volamena niravaheñe volafoty ty saontsy soa mañeva.

12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.

Hoe bange volamena naho ravake volamena ki’e, ty endake an-kihitse an-dravembia mahafijanjiñe.

13 Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

Hambañe ami’ty hanintsim-panala am-bolam-binta ty ìrake lili-po amo mpañirak’ azeo; ie ampanintsiñe’e ty arofo’ o talè’eo.

14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

Hoe rahoñe miharo tioke tsy amañ’orañe ty misenge ravoravo tsy atolo’e.

15 Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.

Mete handreketse ty mpifehe ty fahaliñisañe, naho mahafipoza-taolañe ty fisaontsy malea.

16 Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

Ihe tendreke tantele, mikama ze mahaeneñe, kera habodàja’o te mitipak’ eratse.

17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.

Soa re te tsy siak’ añ’akiban-drañe’o ao o fandia’oo, tsy mone ho etsak’ azo, vaho ho heje’e.

18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.

Hoe kobaiñe, naho fibara, vaho ana-pale masioñe ty manara-bande ama’ ondaty.

19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.

Hoe nife folake ndra fandia mikoletra ty fiatoañe ami’ty mpamañahy an-tsam-poheke.

20 Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.

Hoe mañafa-tsaroñe añ’andro manintsy, ndra ty vinegra nalaro sokay ty mibeko ami’ty milendèñe.

21 Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

Ie saliko ty rafelahi’o, anjotso mahakama; ie taliñiereñe, fahano rano;

22 da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.

zay ty hamotria’o foroha mirekake añ’ambone’e eo, vaho hanambe azo t’Iehovà.

23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.

Minday orañe ty tiok’ avaratse, naho minday laharañe miloroloro ty lela manao tsikony.

24 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

Hàmake himoneñe añ’ilan-tampenak’ ao, ta te añ’anjomba mitraoke aman-drakemba mpitrabike.

25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.

Hoe rano manintsy ami’ty maran-drano, ty talily soa boak’an-tsietoitàne añe.

26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.

Hoe rano manganahana nileoren-ditsake, naho vovoñe nitivaeñe, ty vantañe miheve ty lo-tsereke.

27 Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.

Tsy mahasoa te mikama tantele maro, vaho tsy enge’o t’ie mandrenge vatañe.

28 Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.

Hoe ty fiboroboñafañe an-drova tsy aman-kijoly, t’indaty tsy maha-lie-batañe