Ordsprogene 25
1 Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
Pa inge kutu pac soakas lal Solomon, su sifilpa simla sin mwet sim lal Tokosra Hezekiah lun Judah.
2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
Kut akfulatye God ke ma El okanla liki kut, ac kut akfulatye tokosra uh ke ma elos aketeya nu sesr.
3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
Kom tia ku in etu nunak lun sie tokosra. Nunak lal uh fulat oana yen engyeng uh ac loal oana meoa uh.
4 Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;
Eisla ma fohkfok liki silver, na mwet orekma kac uh fah ku in sang orala ma na oasku se.
5 naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
Eisla mwet pwapa koluk liki ye mutal tokosra, na tokosrai lal fah eteyuk ke nununku suwohs.
6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;
Nimet sifacna akfulatye kom ye mutun tokosra, ku tu yen sin mwet fulat.
7 det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
Ac wo in supweyuk kom nu ke sie nien muta fulat, liki na in fwackot nu sum kom in sang nien muta lom nu sin sie su fulat liki kom.
8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?
Nimet sulaklak in utyak nu in nununku in tukakin ma kom liye uh. Sie mwet loh fin utyak tukum in fahkak lah kom tafongla, na mea kom ac oru?
9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,
Kom, ac mwet tulan lom, fin tia insese ke kutu ma, sifacna aksuwosyela inmasrlomtal, ac nimet sramsramkin nu saya.
10 thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
Fin tia ouinge, mwet nukewa ac etu lah kom tia ku in karinganang ma oal in srumunyuk, ac mwekin lom ac tiana wanginla.
11 Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
Sie nunak ma aketeyuki wo el arulana saok oana gold nasnas ma oakiyuki ke sie tefuro silver.
12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
Kas in sensenkakin sin sie mwet ma oasr etauk la nu sin sie su insewowo in lohng, saok liki ring gold ku mwe naweyuk su orekla ke gold nasnas.
13 Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
Sie mwet roso su ku in lulalfongyuk el mwe insewowo nu sel su supwalla, oana kof oyohu ke pacl fol uh.
14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
Mwet su orala wulela ac tia akfalye, elos oana pukunyeng ac eng ma wangin af kac.
15 Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
Kas fisrasr ac kulang ku in kutongya alein upa, oayapa ku in kifasla nunak lun mwet leum uh.
16 Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
Nimet kang honey yohk liki ma fal — ac oru kom wohtla.
17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.
Nimet mutwata fususla nu yurin mwet tulan lom; el ac ku in totola sum ac srungakomla.
18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
Sie mwet su fahkak kas kikiap lain kutena mwet, oapana ke el sang sie cutlass faksilya, ku puokilya ke sak in anwuk, ku pisrkilya ke soko osra in pisr kosroh.
19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.
Kom fin epahl nu sin sie mwet soaru ke pacl ma upa uh sikyak, na oana ke kom mongo ke soko wihs furareyak, ku fahsr ke sie nia sukapasla.
20 Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.
Kom fin yuk on in srital nu sin sie mwet su arulana fohsak nunak la, ac oapana ke kom eisla nuknuk liki sie mwet ke pacl mihsrisr, ku sang sohl nu ke sie kinet.
21 Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
Mwet lokoalok lom fin masrinsral, sang mongo nal; el fin malu, sang kof nimal.
22 da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
Tuh ke kom oru ouinge el ac arulana mwekinla sum, ac LEUM GOD El ac fah moli nu sum.
23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
Lesrik pwanak kasrkusrak, oana ke eng tuh epang me uh use af.
24 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
Ac wo in muta fin mangon lohm uh, liki in muta in lohm uh wi sie mutan torkaskas.
25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
Ke kom ac lohng sie pweng na wo yen loesla me, ac oana ke kom nim kof oyohu ke pacl kom arulana malu.
26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.
Sie mwet suwoswos su srifeyukla sin sie mwet koluk, el oana sie unon in kof loslos su aktaekyeyukla, ku sie lufin kof pwasinla.
27 Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.
Tia wo in kang honey yokla, ac oapana ke kom suk in nuna kaksakinyuk kom.
28 Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
Kom fin tia ku in sifacna leum fom, kom ac oana sie siti su wangin pot kac — fisrasr in kunausyukla.
