Ordsprogene 25
1 Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
Esiawoe nye Solomo ƒe lododo bubu siwo Yuda fia Hezekia ƒe dɔdzikpɔlawo ŋlɔ da ɖi.
2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
Enye Mawu ƒe ŋutikɔkɔe be wòaɣla nya; eye fiawo ƒe bubue nye be woaku nya me.
3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
Abe ale si dziƒo kɔe eye anyigba gogloe ene la, nenemae womate ŋu adzro fiawo ƒe dzi me o.
4 Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;
Ɖe ɖi ɖa le klosalo ŋu, ekema klosalonutula kpɔ dɔwɔnu.
5 naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
Ɖe ame vɔ̃ɖi ɖa le fia la ŋkume ekema eƒe fiazikpui ali ke to dzɔdzɔenyenye me.
6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;
Mègado ɖokuiwò ɖe dzi le fia la ŋkume o eye mègaʋli nɔƒe le amegãwo dome o.
7 det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
Enyo be wòagblɔ na wò be, “Va dzime le afii” wu be wòaɖiɖi wò le bubumewo ŋkume. Nu si nèkpɔ kple wò ŋkuwo la,
8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?
mègatsɔ dzitsitsi ahee va ʋɔnui o elabena nu ka nàwɔ le nuwuwua ne hawòvi la do ŋukpe wò?
9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,
Ne èle nya hem kple hawòvi la, mègaʋu go ame bubu ƒe nya ɣaɣla o,
10 thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
ne menye nenema o la, ame si see la ado ŋukpe wò eye ŋkɔ baɖa si le ŋuwò la maɖe ɖa akpɔ gbeɖe o.
11 Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
Nya si wogblɔ dedie la, le abe “sikaplu” le klosalogba me ene.
12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
Ŋutsu nunyala ƒe mokaname le na to si le esem la abe sikatogɛ alo sikatsyɔ̃ɖonu aɖe ene.
13 Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
Dɔla nuteƒewɔla le na ame siwo dɔe la abe ale si sno fanae le nuŋeɣi ene; enana eƒe aƒetɔwo ƒe gbɔgbɔ gbɔna ɖe eme.
14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
Ŋutsu si ƒoa adegbe le nunana siwo mena o ŋu la le abe lilikpododo kple ya si medzaa tsi o la ene.
15 Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
Dzigbɔɖie wotsɔna blea fia nue eye aɖe bɔbɔe ate ŋu agbã ƒu.
16 Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
Ne èke ɖe anyitsi ŋu la, no esi sinu nàte ŋui ko, ne ènoe fũu akpa la, àdzɔe.
17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.
Mègaƒo afɔɖi hawòvi ƒe aƒe me o, ne èle egbɔ dem kabakaba la, ava tsri wò.
18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
Ŋutsu si ɖi aʋatsoɖase ɖe ehavi ŋu la le abe kpo, yi alo aŋutrɔ ɖaɖɛ ene.
19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.
Dziɖoɖo ɖe nuteƒemawɔla ŋu le xaxaɣiwo le abe aɖu vovo alo afɔ tutu ene.
20 Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.
Ame si dzi ha na dzi kpekpe tɔ la le abe ame si ɖe awu kpekpe ɖi le vuvɔwɔgbe alo “vinigae” wokɔ ɖe “soɖa” dzi ene.
21 Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
Ne dɔ le wò ketɔ wum la, na nui wòaɖu, ne tsikɔ le ewum la, na tsii wòano.
22 da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
Ne èwɔ esia la, àƒo dzoka xɔxɔwo nu ƒu ɖe eƒe ta dzi, eye Yehowa ŋutɔ aɖo eteƒe na wò.
23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
Abe ale si anyieheya hea tsidzadza vɛ ene la, nenema amenyagblɔɖe dea adã mo na amee.
24 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
Enyo be woanɔ dzogoe dzi le xɔta wu be woanɔ aƒe ɖeka me kple srɔ̃nyɔnu dzrewɔla.
25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
Abe ale si tsi fafɛ faa akɔ na luʋɔ gbɔdzɔe ene la, nenema kee nya nyui tso duta hã nɔna.
26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.
Ame dzɔdzɔe si na mɔ ame vɔ̃ɖi la le abe tsitsetse si me blu alo vudo si me wolɔ gbe kɔ ɖo la ene.
27 Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.
Menyo be woano anyitsi fũu alo wònye nu dzeame be ame nadi eya ŋutɔ ƒe bubu o.
28 Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
Ame si meɖua eɖokui dzi o la le abe du si ŋu wogbã gli le la ene.
