Ordsprogene 25
1 Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
Also these are Proverbs of Solomon, that men of Hezekiah king of Judah transcribed: —
2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
The honour of God [is] to hide a thing, And the honour of kings to search out a matter.
3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
The heavens for height, and the earth for depth, And the heart of kings — [are] unsearchable.
4 Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;
Take away dross from silver, And a vessel for the refiner goeth forth,
5 naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
Take away the wicked before a king, And established in righteousness is his throne.
6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;
Honour not thyself before a king, And in the place of the great stand not.
7 det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
For better [that] he hath said to thee, 'Come thou up hither,' Than [that] he humble thee before a noble, Whom thine eyes have seen.
8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?
Go not forth to strive, haste, turn, What dost thou in its latter end, When thy neighbour causeth thee to blush?
9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,
Thy cause plead with thy neighbour, And the secret counsel of another reveal not,
10 thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
Lest the hearer put thee to shame, And thine evil report turn not back.
11 Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
Apples of gold in imagery of silver, [Is] the word spoken at its fit times.
12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
A ring of gold, and an ornament of pure gold, [Is] the wise reprover to an attentive ear.
13 Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
As a vessel of snow in a day of harvest, [So is] a faithful ambassador to those sending him, And the soul of his masters he refresheth.
14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
Clouds and wind, and rain there is none, [Is] a man boasting himself in a false gift.
15 Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
By long-suffering is a ruler persuaded, And a soft tongue breaketh a bone.
16 Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
Honey thou hast found — eat thy sufficiency, Lest thou be satiated [with] it, and hast vomited it.
17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.
Withdraw thy foot from thy neighbour's house, Lest he be satiated [with] thee, and have hated thee.
18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
A maul, and a sword, and a sharp arrow, [Is] the man testifying against his neighbour a false testimony.
19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.
A bad tooth, and a tottering foot, [Is] the confidence of the treacherous in a day of adversity.
20 Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.
Whoso is taking away a garment in a cold day, [Is as] vinegar on nitre, And a singer of songs on a sad heart.
21 Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
If he who is hating thee doth hunger, cause him to eat bread, And if he thirst, cause him to drink water.
22 da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
For coals thou art putting on his head, And Jehovah giveth recompense to thee.
23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
A north wind bringeth forth rain, And a secret tongue — indignant faces.
24 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
Better to sit on a corner of a roof, Than [with] a woman of contentions, and a house of company.
25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
[As] cold waters for a weary soul, So [is] a good report from a far country.
26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.
A spring troubled, and a fountain corrupt, [Is] the righteous falling before the wicked.
27 Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.
The eating of much honey is not good, Nor a searching out of one's own honour — honour.
28 Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
A city broken down without walls, [Is] a man without restraint over his spirit!
