< Ordsprogene 25 >

1 Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
Ve awm Solomon ak awicyih, Juda sangpahrang Hezekiah ak thlangkhqi ing a mi qee tlaih ni.
2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
Ik-oeih thuh taw Khawsa a boeimangnaakna awm nawh, sangpahrang a boeimangnaak taw ce ak thuh qu sui nawh pho sak ni.
3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
Khan ve saang soeih nawh, dek awm dung soeih nawh, sangpahrangkhqi kawlung awm sim boeih hly kawi am ni.
4 Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;
Ngun eek ce meet lah, cawhtaw ngun ak sepkung hamna them ak leek soeihna coeng kaw.
5 naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
Sangpahrang haiawh thlak thawlh ce thoeng unawh, a sangpahrang ngawihdoelh ce dyngnaak ing cak sakna awm kaw.
6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;
Sangpahrang haiawh namah ingkaw namah koeh kyihcah qu nawh, boeikhqi a haiawh hyn koeh lo.
7 det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
Na huh khawi boei a haiawh chah na phyih anglakawh “ngawihnaak ak leekawh ngawi lah,” a mi nitinaak ce leek bet hy.
8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?
Khqah qu ham hqii koeh tawn sak, a huna na imcengkhqi ing chah a mini phyih sak awhtaw, ikaw na sai hly am sim kawp ti.
9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,
Na kawnglam ce na imceng ingqawi kqawn haih nih nawh, thlakchang ak awihyp mah koeh pho kawp ti.
10 thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
A nik sim ing ni zyi kawm saw, nang ming seetnaak am qeeng thai kaw.
11 Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
Ak thymna awi kqawn balh taw ngun bawm awhkaw sui thaih ing myih hy.
12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
Ak ngaikung ang haawh thlakcyi ak awi kqawn taw sui hathen ing sui ak leek soeih aawi ingqawi myih hy.
13 Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
Ak tyikungkhqi ham dyihthing ypawm taw caang ah tym awhkaw daam tui ing myih nawh, a boei ak kaw caih sak hy.
14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
A mapek ak pena ak kqawn qu nawh, ak oe qu taw amak aa cingmai ingkaw khawhli ing myih hy.
15 Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
Kawdungnaak ing ukkung kaw dawm sak thai nawh, awih neem ing quh awm ek sak thai hy.
16 Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
Khawitui na hu lek? Khoek neh sak nawh aw, a ni lawnnaak dy na ai awhtaw laawk kawp ti.
17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.
Na imceng venna koeh plam aih, ning huuna nawh ni sawhna lat kaw.
18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
A imceng ak khanawh ak thym simpyikung na amak dyi taw thingboeng, cimca ingkaw pala ak hqaat ing myih hy.
19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.
Kyinaak huhawh amak ypawm thlang ak yp naak taw haa ak ek ingkaw khaw ak khoem ing myih hy.
20 Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.
Thlang ak kawsee venna hla ak sakung taw chikca awh thlang angki suh pek ingkaw thui hqoep awh kuuk sak ing myih hy.
21 Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
Na qaal phoen a cawih awh buh pe nawh tui a hoet awh aawk kawi tui pe lah,
22 da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
Ceamyihna na sai awhtaw a lukhanawh maih eh ling na tloeng pek ing myih kawm saw, Bawipa ing zoseennaak ni pe kaw.
23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
Asiip ben nakaw zilh ing khawkaa a lawpyi amyihna thlang ak theet ing kawsonaak lawpyi hy.
24 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
Nu, hqo ak lo poepa ingqawi imkhui oet awh awm haih anglakawh iptih kilawh awm leek bet hy.
25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
Khawkhla nakaw awithang leek taw thlang tui ak hoet ham tuiding ing myih hy.
26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.
Thlakdyng, thlakche lam ak pleeng taw khawcui awhkaw deknaawng ingkaw tuih nuu ing myih hy.
27 Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.
Khawitui khawzah aawk am leek nawh, cemyih koepna thlang amah ham kyihcahnaak ak sui taw thlang leek am ni.
28 Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
Thlang amah ak kawlung amak doen noeng taw vawngchungnaak ak tlu khaw ing myih hy.

< Ordsprogene 25 >