Ordsprogene 24
1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
Ne æmuleris viros malos, nec desideres esse cum eis:
2 thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
quia rapinas meditatur mens eorum, et fraudes labia eorum loquuntur.
3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
Sapientia ædificabitur domus, et prudentia roborabitur.
4 ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
In doctrina replebuntur cellaria, universa substantia pretiosa et pulcherrima.
5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
Vir sapiens, fortis est: et vir doctus, robustus et validus.
6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Quia cum dispositione initur bellum: et erit salus ubi multa consilia sunt.
7 Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
Excelsa stulto sapientia, in porta non aperiet os suum.
8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
Qui cogitat mala facere, stultus vocabitur.
9 Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
Cogitatio stulti peccatum est: et abominatio hominum detractor.
10 Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
Si desperaveris lassus in die angustiæ: imminuetur fortitudo tua.
11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
Erue eos, qui ducuntur ad mortem: et qui trahuntur ad interitum liberare ne cesses.
12 Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
Si dixeris: Vires non suppetunt: qui inspector est cordis, ipse intelligit, et servatorem animæ tuæ nihil fallit, reddetque homini iuxta opera sua.
13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
Comede, fili mi, mel, quia bonum est, et favum dulcissimum gutturi tuo:
14 vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
Sic et doctrina sapientiæ animæ tuæ: quam cum inveneris, habebis in novissimis spem, et spes tua non peribit.
15 Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
Ne insidieris, et quæras impietatem in domo iusti, neque vastes requiem eius.
16 thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
Septies enim cadet iustus, et resurget: impii autem corruent in malum.
17 Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
Cum ceciderit inimicus tuus, ne gaudeas, et in ruina eius ne exultet cor tuum:
18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
ne forte videat Dominus, et displiceat ei, et auferat ab eo iram suam.
19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
Ne contendas cum pessimis, nec æmuleris impios:
20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
quoniam non habent futurorum spem mali, et lucerna impiorum extinguetur.
21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
Time Dominum, fili mi, et regem: et cum detractoribus non commiscearis:
22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
quoniam repente consurget perditio eorum: et ruinam utriusque quis novit?
23 Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
Hæc quoque sapientibus: Cognoscere personam in iudicio non est bonum.
24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
Qui dicunt impio: Iustus es: maledicent eis populi, et detestabuntur eos tribus.
25 men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
Qui arguunt eum, laudabuntur: et super ipsos veniet benedictio.
26 Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
Labia deosculabitur, qui recta verba respondet.
27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
Præpara foris opus tuum, et diligenter exerce agrum tuum: ut postea ædifices domum tuam.
28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
Ne sis testis frustra contra proximum tuum: nec lactes quemquam labiis tuis.
29 sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«
Ne dicas: Quomodo fecit mihi, sic faciam ei: reddam unicuique secundum opus suum.
30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
Per agrum hominis pigri transivi, et per vineam viri stulti:
31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
et ecce totum repleverant urticæ, et operuerant superficiem eius spinæ, et maceria lapidum destructa erat.
32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
Quod cum vidissem, posui in corde meo, et exemplo didici disciplinam.
33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Parum, inquam, dormies, modicum dormitabis, pauxillum manus conseres, ut quiescas:
34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
et veniet tibi quasi cursor egestas, et mendicitas quasi vir armatus.
