Ordsprogene 24
1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
Kik nyiego maki gi joricho bende kik iyie chunyi gomb bedo e chokruok margi;
2 thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
nimar chunjegi chano timo mamono to dhogi wacho mana gik makelo chandruok.
3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
Rieko ema igerogo ot, to kuom winjo ogurore mosiko;
4 ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
kuom ngʼeyo, utene maiye ipongʼo gi gik moko ma ok yudo yot kod mwandu mabeyo.
5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
Ngʼat mariek nigi teko maduongʼ; to ngʼat man-gi ngʼeyo medo teko;
6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
nimar dhiyo e lweny dwaro ni ongʼadni rieko, to bedo gi loch dwaro jongʼad rieko mangʼeny.
7 Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
Rieko bor moyombo ngʼat mofuwo; e kar bura mar alap oonge gi gima onyalo wacho.
8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
Ngʼat machano gima rach biro ngʼere kaka ja-andhoga.
9 Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
Andhoga mar fuwo en richo, to ji mon kod ja-jar ji.
10 Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
Ka tekri orumo mipodho e kinde mar lweny, to mano kaka tekri tin!
11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
Res jogo mitero kar tho; mak jogo mawuotho ka tangni dhiyo kar yengʼo.
12 Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
Ka iwacho niya, “Ne ok wangʼeyo gimoro kuom wachni,” donge ngʼatno mapimo chuny dhano ongʼeyo wachno? Donge ngʼat morito kendo ngʼiyo ngimani ongʼeyogo? To donge obiro chulo ngʼato ka ngʼato mowinjore gi timbene?
13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
Wuoda, cham mor kich, nimar ober; mor kich moa e pedni mar kich nigi ndhandhu mamit.
14 vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
Ngʼe bende ne rieko mit ni chunyi; ka iyude, nitie geno mar ndalo mabiro kuomi, to genoni ok nongʼad oko.
15 Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
Kik ibut ka ngʼat marach mondo iketh od ngʼat makare, kik iyak dalane,
16 thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
kata bedni ngʼat makare ogore piny nyadibiriyo, pod obiro chungo kendo; to joricho igoyo piny gi masira.
17 Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
Kik ibed mamor gi masiche mag jasiki, ka ochwanyore, kik iyie chunyi bed mamor;
18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
nimar Jehova Nyasaye biro neno kendo golo mirimbe oko kuome.
19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
Kik ibed maluor nikech joricho kata kik nyiego maki kod joma timbegi richo,
20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
nimar jaricho onge gi geno mar ndalo mabiro, kendo taya mar ngʼat marach ibiro nego.
21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
Wuoda, luor Jehova Nyasaye kod ruoth morito piny, kendo kik iriwri gi joma kwede,
22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
nimar ji ariyogo biro kelonegi chandruok apoya nono, to en ngʼa ma dingʼe ni en chandruok manade ma ginyalo kelo?
23 Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
Magi bende gin weche mag jomariek: Luoro wangʼ kuom ngʼado bura ok ber:
24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
Ngʼatno mowachone jaketho niya, “In kare ionge ketho” ji biro kwongʼe to piny kwede.
25 men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
To nobed maber gi jogo makumo joma oketho, kendo gweth mogundho nobed kodgi.
26 Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
Dwoko maratiro nyiso ni mano osiepni mar adier.
27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
Tiek tijeni ma oko kendo ik puothegi; bangʼ mano, eka iger odi.
28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
Kik ibed janeno e wach jabuti kaonge gima omiyo, kata tiyo gi dhogi mondo iriambi.
29 sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«
Kik iwach niya, “Abiro timone mana kaka osetimona; abiro chulo ngʼatno mana kaka notimona.”
30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
Nakadho but puoth jasamuoyo, kakadho but puoth olemb mzabibu mar ngʼat maonge gi rieko;
31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
kudho notwi kuonde duto, puodho duto noim gi buya, to ohinga mar kidi nomukore.
32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
Naketo chunya nono gino mane aneno to napuonjora kuom gino mane aneno.
33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Nindo matin, ayula wangʼ matin, kwakruok matin kiyweyo,
34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
to dhier biro monji ka janjore kendo chan ka jalweny momanore.
