< Ordsprogene 24 >

1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.

< Ordsprogene 24 >