Ordsprogene 24
1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
Tamikayonnaw hah nôe awh hanh, ahnimouh koehai kambawng hanh.
2 thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
Bangkongtetpawiteh, rawk nahane dueng a pouk awh teh, runae kâhmo nahan dueng doeh a dei awh.
3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
Lungangnae hoi im sak lah ao teh, thaipanueknae lahoi caksak lah ao.
4 ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
Thoumthainae lahoi rakhannaw teh aphukaawm niteh ngai kaawm e hnonaw hoi a kawisak.
5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
Tamilungkaang e teh a tha ao, panuenae ka tawn e ni a tha ao sak.
6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Bangkongtetpawiteh, lungkaangnaw hoi kâpankhai e lahoi na taran na tâ vaiteh kâpankhaikung a papnae koe hloutnae ao.
7 Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
Lungangnae heh tamipathu hanelah teh a rasang poung dawkvah, kho longkha koe dei hane panuek hoeh.
8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
Thoenae sak hanelah kâcai e tami teh, thoenae khokhankung telah kaw lah ao han.
9 Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
Tamipathunaw e pouknae teh yonnae doeh, ayâ ka dudam e teh ayâ hanelah panuet a tho.
10 Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
Runae na kâhmo navah na lungpout pawiteh, na tha a youn han.
11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
Due hanelah a hrawi awh e hah rungngang awh nateh, thei hanelah a hrawi awh e hah ratang awh haw.
12 Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
Thai haw, hetteh ka panuek hoeh, na tet pawiteh, na lungthin yawcu dawk kakhingkung ni pouk mahoeh namaw. Na hringnae kountoukkung ni panuek mahoeh na maw. Tamipueng a tawk awh e patetlah patho mahoeh namaw.
13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
Ka capa khoitui hah cat haw, bangkongtetpawiteh ahawi, ka radip e khoipha hah cat haw.
14 vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
Hot patetlah, panuenae hoi lungangnae hai na hringnae hanlah tho van seh. Hot hah na hmawt pawiteh ngaihawi hane ao teh na ngaihawinae teh ayawmyin lah awm mahoeh.
15 Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
Oe tamikathout, tamikalan onae im hah pawm hanh, a kâhatnae hmuen hai raphoe hanh.
16 thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
Bangkongtetpawiteh, tamikalan teh vaisari touh ka rawm nakunghai bout a thaw hah, hatei tamikathout teh rawknae koe a rawp han.
17 Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
Na taran a rawp navah na konawm hanh, a kamthui navah na lunghawi hanh naseh.
18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
Hatnavah, BAWIPA ni hmawt vaiteh, a lunghawi hoeh langvaih, hahoi ahni koe a lungkhueknae hai a roum sak thai.
19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
Thoenae kasaknaw kecu dawk na lungpuen hanh, tamikathoutnaw hai ut hanh.
20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
Bangkongtetpawiteh, tamikathoutnaw hanelah ngaihawinae awm hoeh, tamikathoutnaw e hmaiim teh padue pouh lah ao han.
21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
Ka capa, BAWIPA hoi siangpahrang teh taket haw, kaletkalang kaawm e hah kamyawngkhai hanh.
22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
Bangkongtetpawiteh, vaitahoi rawknae a pha han, ahnimouh roi e rawknae teh apinimaw a panue thai.
23 Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
Het hai tamilungkaangnaw e doeh, lawkceng nah tami kapek e teh hawi hoeh.
24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
Tamikathout koe, nang teh na lan, ka tet e teh, tamipueng ni thoebo vaiteh miphun pueng ni a panuet han.
25 men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
Hatei, tamikathout ka yue e teh kabawpnae a tawn han, a lathueng yawhawinae kahawi a pha han.
26 Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
Kalan lah ka pato e pahni teh tami pueng ni a paco han.
27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
Alawilah na thaw hah kâcai haw, law thaw tawk hanelah kâcai haw, hathnukkhu na im hah sak.
28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
A khuekhaw awm laipalah na imri taranlahoi kapanuekkhaikung lah awm hanh, bangkongtetpawiteh na pahni hoi na dum han namaw.
29 sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«
Ahni ni kai dawk a sak e patetlah ahni dawk ka sak han, amae moi rueng ka pathung han telah tet hanh.
30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
Ka pangak law ka cei teh, thaipanueknae ka tawn hoeh naw e misur takha koe ka cei.
31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
Pâkhing ni king a kayo, pho king a cak, rapan koung a tip toe.
32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
Ka khet teh kahawicalah ka pouk, cangkhainae ao telah ka panue.
33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Dongdeng ka yan ei nei, dongdeng ka ip ei nei, kut tapam laihoi kâhat einei na ti lahun nah,
34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
mathoenae ni imyin patetlah tho vaiteh, na voutnae teh ransa patetlah a tho han.
