< Ordsprogene 24 >

1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
Thlakchekhqi koeh oet nawh, aming lakawh ngawih koeh nai.
2 thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
Amik kawlungawh amak leek poeknaak doeng cawng unawh, amim kha ing thawlh sainaak doeng teng uhy.
3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
Cyihnaak im taw sakna awm nawh, simnaak ing cak sak hy.
4 ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
Simnaak ing imkhui awh khawh a phuk tlo tlo bee sakna awm hy.
5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
Cyihnaak ak ta thlang taw a qym awm nawh, simnaak ak ta thlang taw ak thaawmnaak pung hy.
6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Ceem tlyk hlanawh ak leek soeih khawkhannaak taak leek nawh, cainaak ak leek taak ing qaal noeng sak hy.
7 Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
Thlakqaw ham cyihnaak sang aih nawh, thlang kqeng haiawh ak kqawn kawi awi am ta hy.
8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
Them amak leek sai ham khawkpoeknaak ak ta taw thlang ing seet ak saikung tina kawm uh.
9 Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
Thlakqaw poeknaak taw thawlh ni, thlang husit taw thlang ham sawhnaak kawi ni.
10 Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
Kyinaak na huhawh nang ngaam awhtaw tha amak ta thlang ni.
11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
Him ham a mi sawikhqi ce hul lah. Himna ak awm hly khqi ce ang tawnna thawng.
12 Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
“Ngai lah vetaw am sim nyng” na ti awhtaw, kawlung ak khinkung ing am sim hly nawh aw? Na hqingnaak ak doenkung ing am sim hly nawh aw? Thlang boeih, ami bibi amyihna thungna am awm hly nawh aw?
13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
Ka capa, khawitui ak leek soeih aw lah; khawilutui na hamna ak aawi dikdik ce aw.
14 vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
Cawhce na hqingnaak ham cyihnaak taw cemyih nani ti sim nawh; na huhawh, na hamna hai ben ngaih-uunaak awm nawh, nang ngaih-uunaak ing am boet tlaih kaw.
15 Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
Aw, thlakche pa, thlakdyng a im koeh muk, a awmnaak koeh hqee pe.
16 thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
Thlakdyng taw voei khqih tlu seiawm tho tlaih kaw; thlakche ang tluuk awhtaw am tho thai voel kaw.
17 Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
Na qaal ang tluuk awh koeh zeel nawh, bo sakna a awmawh nak kaw koeh zeel sak;
18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
Cekkaataw Bawipa ing ni hu kawm saw, am zeel kawm saw, ak khan awh ak kawsonaak ce qeem kaw.
19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
Thlakchekhqi caming koeh ly nawh, thlang thawlh koeh oet.
20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
Thlangthawlh ham kutdo am awm kawm saw, thlakche a maihchoei cetaw him pekna awm kaw.
21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
Ka capa, Bawipa ingkaw sangpahrang ce kqih nawh, kawhaa ak toenkhqi ce koeh pyi na;
22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
Ami ham seetnaak thoeng law tawk kawm saw, a mi qeengnaak hly kum uing nu a sim hly?
23 Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
Ve tloek awm thlakcyi ak awi kqawn ni, awi tlyk awh thlang hai toek am leek hy.
24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
Ak bo thlang venawh, “Na thawlhnaak am awm hy,” ak ti naak taw thlang boeih ing tamlawh kawm usaw, khawqam ing hoet kaw.
25 men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
Ak toeltham ak thlangkhqi taw zeel kawm usaw, amik khanawh zoseennaak pha law kaw.
26 Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
Awih thym ing ak hlatkung taw pyi leek ni.
27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
Kawngmaa awh bi na sai ham toen boeih nawh, na lo maa awh toen nawh, cecoengawh na im ce sa.
28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
Lehcainaak a awm kaana na imcengkhqi a kawnglamawh simpyikungna koeh awm nawh, nam kha ingawm koeh thalat na.
29 sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«
“Kak khanawh a sai amyihna ak khanawh sai lawt kawng nyng saw, a bi sai amyihna pe kawng nyng,” koeh ti.
30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
Thlak thakdam lona cet nyng, simnaak amak ta misur dumna awm;
31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
Ngai lah, hling hqoengna awm nawh, dek awm bei hqoengna be nawh, a vawng chungnak lung khoeng awm tlu boeih hy.
32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
Ka huh awh, ak dungna poek qunyng, a ni cawngpyinaak ce hu nyng saw pawm thai nyng.
33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Na ngaih awhtaw zaih, ip nawh, na kut khooem nawh dym poek poek,
34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
Na ih hlanawh khawdeng kawm ti saw, voetvainaak ing ceemqal amyihna thoeng law tawk kaw.

< Ordsprogene 24 >