< Ordsprogene 24 >

1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
Kasae kaminawk to awt hmah; nihcae hoi angkom han doeh poek hmah.
2 thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
Nihcae loe palung thung hoi amro han khue ni poek o, pahni hoiah raihaih sak han khue to a thuih o.
3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
Im loe palunghahaih hoiah sak moe, panoekhaih hoiah caksak;
4 ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
palunghahaih mah imkhaannawk to atho kana hmuenmae, koeh kaom hmuennawk hoiah koisak.
5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
Palungha kami loe thacak; ue, palunghahaih tawn kami loe thacakhaih pung aep.
6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Palungha kami khae hoi poekhaih lak pacoengah, misa tuh ah; ngancuem hanah kahoih poekhaih paekkung pop tawnh han angaih.
7 Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
Palunghahaih loe sang pongah kamthu mah pha thai ai; kami pop amkhuenghaih khongkha ah lokthui thai ai.
8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
Kahoih ai hmuen sak pacaeng kami loe raihaih sah kami ni, tiah kawk o tih.
9 Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
Kamthu poekhaih loe zaehaih ah oh, minawk pahnui thuih kami loe panuet thoh.
10 Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
Raihaih phak naah palung boeng nahaeloe, thazok kami ah ni na oh.
11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
Duekhaih loklam ah zaeh ih kami to pahlong ah; humhaih ahmuen ah caehhaih ih kami to hoi let ah.
12 Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
Khenah, hae kawng hae ka panoek ai, tiah na thuih nahaeloe, palungthin khenkung mah panoek mak ai maw? Na hinghaih khenkung mah panoek mak ai maw? Kami mah sak ih hmuen baktiah anih mah pathok mak ai maw?
13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
Ka capa, khoitui loe hoih pongah nae ah; khoi lutui loe pataeng naah luep dueng;
14 vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
to baktih toengah palunghahaih loe na hing thungah luep tih; na hnuk naah nang han tangqum ah om tih; na oephaih anghma mak ai.
15 Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
Aw katoeng ai kami, katoeng kami ih im to toep hmah; anih ohhaih ahmuen to amrosak hmah;
16 thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
katoeng kami loe vai sarihto amtim cadoeh, angthawk let tih; toe kasae kami loe raihaih mah amtimsak tih.
17 Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
Na misa amtim naah anghoe hmah; anih amthaek naah palung anghoe hmah;
18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
nang hoe nahaeloe Angraeng mah hnu ueloe, poeknawm mak ai, to kami nuiah Anih palungphuihaih to dip ving tih.
19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
Kahoih ai kami pongah palungboeng hmah; kahoih ai kami doeh awt hmah;
20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
kasae kami loe hmabang kaom oephaih to tawn ai; kasae kami ih hmaithaw loe paduek pae ving tih.
21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
Ka capa, Angraeng hoi siangpahrang to zii ah; misa angthawk koeh kami hoiah angkom hmah;
22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
akra ai ah nihcae nuiah amrohaih pha tih; kawbaktih raihaih maw nihcae mah omsak tih, tito mi mah maw panoek thai tih?
23 Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
Hae baktih hmuennawk doeh palungha kami mah thuih ih lok ah ni oh. Lok takroek naah mikhmai khet han hoih ai.
24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
Kasae kami khaeah, Nang loe na toeng, tiah thui kami loe minawk mah kasae thui o ueloe, prae kaminawk mah panuet o tih.
25 men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
Toe minawk thuitaekkung loe poeknawm ueloe, tahamhoihaih to hnu tih.
26 Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
Kami boih mah toenghaih lokthui kami ih pahni to mok o tih.
27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
Tasa bang ih tok to sah hmaloe ah, nangmah hanah laikok atok pacoengah, na ohhaih im to sah ah.
28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
Takung om ai ah na imtaeng kami to zaehaih net hmah; alinghaih lok thui hmah.
29 sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«
Kai khaeah sak ih hmuen baktih toengah, anih nuiah doeh ka sak toeng han; a sak ih hmuen baktih toengah ka pathok let han, tiah thui hmah.
30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
Thasae kami ih lawk ah ka caeh moe, poekhaih tawn ai kami ih misur takha thungah ka caeh naah,
31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
khenah, soekhring cing ah oh, long doeh phroh cing ah oh; thlung hoi pakaa ih sipae doeh amtimh boih.
32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
Ka hnuk ih hmuen to palung thung hoi ka poek het naah, ka khet ih hmuen nuiah amtuk han koi ka hnuk.
33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Nawnetta iih, nawnetta iih angam, iih hanah nawnetta thungah ban pakhuem moe, nang hak nathuem ah,
34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
amtanghaih mah kholong caeh kami baktih, vawthaih mah maiphaw sin kami baktiah na pha thui tih.

< Ordsprogene 24 >