Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Sɛ wo ne ɔhene bi to nsa didi a, hwɛ deɛ ɛsi wʼanim no yie,
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
Sɛ woyɛ adidibrada a, hyɛ wo ho so.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Nni nʼaduane akɔnnɔ akɔnnɔ no akyi, ɛfiri sɛ saa aduane no daadaa nnipa.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Mmiri wo mogya ani mpɛ sika; hunu nyansa na to wo bo ase.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Wʼani bɔɔ sika so ara pɛ, na atu ayera, ampa ara ɛbɛfu ntaban na atu akɔ ewiem sɛ ɔkɔdeɛ.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Nni obi a ɔyɛ pɛpɛɛ aduane nni nʼakɔnnɔ aduane akyi;
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
ɛfiri sɛ ɔyɛ obi a ɛberɛ biara ɔdwene sika ho. Ɔka sɛ, “Didi na nom,” nanso ɛnyɛ nʼakoma mu.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Kakra a woadi no wobɛfe na ɛno enti wo nkamfo ho remma mfasoɔ.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Nkasa nkyerɛ ɔkwasea, ɛfiri sɛ ɔremfa nyansa a ɛwɔ wo kasa mu no.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Ntutu tete aboɔ a wɔde ato hyeɛ ngu, na ntra hyeɛ nkɔ nwisiaa mfuo mu,
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
ɛfiri sɛ, wɔn Gyefoɔ yɛ den, na ɔbɛdi wɔn asɛm ama wɔn.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Ma wʼakoma mmra nkyerɛkyerɛ so na wɛn wʼaso tie nimdeɛ.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Ntwentwɛne abɔfra ntenesoɔ so; sɛ wode abaa tene no a, ɔrenwu.
Fa abaa twe nʼaso na gye ne kra firi owuo mu. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Me ba, sɛ wʼakoma hunu nyansa a, ɛnneɛ mʼakoma ani bɛgye;
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
sɛ wʼano ka deɛ ɛtene a me mu adeɛ nyinaa ani bɛgye.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Mma wʼani mmerɛ abɔnefoɔ, mmom bɔ Awurade suro ho mmɔden ɛberɛ biara.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Ampa ara anidasoɔ wɔ hɔ ma wo daakye, na wʼanidasoɔ renyɛ ɔkwa.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Me ba, tie, na hunu nyansa, ma wʼakoma mfa ɛkwan tenenee so.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Mfa wo ho mmɔ akɔwensafoɔ anaasɛ wɔn a wɔpɛ ɛnam mmorosoɔ,
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
ɛfiri sɛ, akɔwensafoɔ ne adidibradafoɔ bɛyɛ ahiafoɔ, na anikum fira wɔn ntomago.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Tie wʼagya a ɔwoo woɔ no, na sɛ wo maame bɔ aberewa a, mmu no animtia.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Tɔ nokorɛ na ntɔn da; nya nyansa, ahohyɛsoɔ ne nhunumu.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Ɔteneneeni agya wɔ anigyeɛ bebree; deɛ ɔwɔ ɔba nyansafoɔ no anigye ne ho.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Ma wʼagya ne wo maame ani nnye; ma ɔbaa a ɔwoo woɔ no nnya ahosɛpɛ.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Me ba, fa wʼakoma ma me na ma wʼani nkɔ mʼakwan ho,
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
na odwamanfoɔ yɛ amena donkudonku ɔyere sansani yɛ ɔdaadaafoɔ.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Ɔtɛ, twɛn, te sɛ ɔkwanmukafoɔ na ɔma mmarima mu atorofoɔ dɔɔso.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Hwan na wɔadome no? Hwan na ɔdi awerɛhoɔ? Hwan na ɔdi apereapereɛ? Hwan na ɔnwiinwii? Hwan na wapirapira hunaa? Hwan na mogya ada nʼani so?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Wɔn a wɔkyɛre nsã ho, na wɔka nsã a wɔafrafra hwɛ.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Nhwɛ nsã ani kɔkɔɔ no haa, ɛberɛ a ɛretwa yerɛ yerɛ wɔ kuruwa mu, na ɛkɔ yɔɔ no.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Awieeɛ no ɛka te sɛ ɔwɔ na ɛwɔ borɔ te sɛ ahurutoa.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Wʼani bɛhunu nneɛma a wonhunuu da, na woadwene nneɛma basabasa ho.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
Wobɛtɔ ntintan te sɛ hyɛn mu dwumayɛni a, ɔkura ɛhyɛn dua a, ɛrehinhim mu den, na ɛdenkye denkye wɔ ɛpo so.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Na wobɛka sɛ, “Wɔbɔ me, nanso mempira. Wɔboro me, nanso mente ɔyea biara. Ɛberɛ bɛn na menyane akɔpɛ nsã anom bio?”
