Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Sɛ wo ne ɔhene bi to nsa didi a, hwɛ nea esi wʼanim no yiye,
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
Sɛ woyɛ adidibrada a, hyɛ wo ho so.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Nni nʼaduan akɔnnɔ akɔnnɔ no akyi, efisɛ saa aduan no daadaa nnipa.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Mmiri wo mogya ani mpɛ sika; hu nyansa na tɔ wo bo ase.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Wʼani bɔɔ sika so ara pɛ, na atu ayera, ampa ara ebefuw ntaban na atu akɔ wim sɛ ɔkɔre.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Nni obi a ɔyɛ pɛpɛe aduan, nni nʼakɔnnɔ aduan akyi;
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
efisɛ ɔyɛ obi a bere biara osusuw sika ho. Ɔka se, “Didi na nom,” nanso ɛnyɛ ne koma mu.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Kakra a woadi no wobɛfe, na ɛno nti wo nkamfo so remma mfaso.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Nkasa nkyerɛ ɔkwasea, efisɛ ɔremfa nyansa a ɛwɔ wo kasa mu no.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Ntutu tete abo a wɔde ato hye ngu, na ntra ɔhye nkɔ ayisaa mfuw mu,
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
efisɛ wɔn Gyefo yɛ den, na obedi wɔn asɛm ama wɔn.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Ma wo koma mmra nkyerɛkyerɛ so, na wɛn wʼaso tie nimdeɛ.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Ntwentwɛn abofra nteɛso so; sɛ wode abaa teɛ no a, ɔrenwu.
Fa abaa twe nʼaso na gye ne kra fi owu mu. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Me ba, sɛ wo koma hu nyansa a, ɛno de, me koma ani begye;
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
sɛ wʼano ka nea ɛteɛ a me mu ade nyinaa ani begye.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Mma wʼani mmere abɔnefo, mmom bɔ Awurade suro ho mmɔden bere biara.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Ampa ara anidaso wɔ hɔ ma wo daakye, na wʼanidaso renyɛ ɔkwa.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Me ba, tie, na hu nyansa, ma wo koma mfa ɔkwantrenee so.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Mfa wo ho mmɔ akɔwensafo anaasɛ wɔn a wɔpɛ nam mmoroso ho,
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
efisɛ, akɔwensafo ne adidibradafo bɛyɛ ahiafo, na anikum fura wɔn ntamagow.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Tie wʼagya a ɔwoo wo no, na sɛ wo na bɔ aberewa a, mmu no animtiaa.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Tɔ nokware na ntɔn da; nya nyansa, ahohyɛso ne nhumu.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Ɔtreneeni agya wɔ anigye bebree; nea ɔwɔ ɔba nyansafo no ani gye ne ho.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Ma wʼagya ne wo na ani nnye; ma ɔbea a ɔwoo wo no nnya ahosɛpɛw.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Me ba, fa wo koma ma me na ma wʼani nkɔ mʼakwan ho,
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
na oguamanfo yɛ amoa donkudonku ɔyere huhuni yɛ ɔdaadaafo.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Ɔtɛw, twɛn, te sɛ ɔkwanmukafo, na ɔma mmarima mu atorofo dɔɔso.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Hena na wɔadome no? Hena na odi awerɛhow? Hena na odi aperepere? Hena na onwiinwii? Hena na ɔwɔ atape nko ara? Hena na mogya ada nʼani so?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Wɔn a wɔkyɛ nsa ho, na wɔka nsa a wɔafrafra hwɛ.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Nhwɛ nsa ani kɔkɔɔ no haa, bere a ɛretwa yerɛw yerɛw wɔ kuruwa mu, na ɛkɔ yɔɔ no.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Awiei no, ɛka te sɛ ɔwɔ na ɛwɔ bɔre te sɛ ahurutoa.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Wʼani behu nneɛma a wunhuu da, na woadwene nneɛma basabasa ho.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
Wobɛtɔ ntintan te sɛ hyɛn mu dwumayɛni a, okura hyɛn dua a, ɛrehinhim mu den, na ehinhim wɔ po so.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Na wobɛka se, “Wɔbɔ me, nanso mimpira. Wɔboro me, nanso mente ɔyaw biara. Bere bɛn na menyan akɔpɛ nsa anom bio?”
