Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
ʻOka ke ka nofo ke keinanga mo ha taha ʻoku pule, tokanga lahi ki he meʻa ʻoku ʻi ho ʻao:
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
Pea kapau ko e tangata faʻa kai koe, ai ha hele ki ho kia.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
ʻOua naʻa ke holi ki heʻene ngaahi meʻa lelei: he ko e meʻakai kākā ia.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
ʻOua naʻa fai feinga ke ke koloaʻia: pea ʻoua naʻa falala ki ho poto ʻoʻou.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
He te ke sio fakamamaʻu ki he meʻa ʻoku ʻikai? He ko e moʻoni ʻoku ngaohi ʻe he koloa hono kapakau; ʻoku puna atu ia ʻo hangē ko e ʻikale ki he langi.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
ʻOua naʻa ke kai ʻi he mā ʻaʻana ʻoku manumanu hono mata, pea ʻoua naʻa ke holi ki heʻene ngaahi meʻakai lelei:
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
He ko e ngaahi mahalo ʻo hono loto, ko ia ai pe ia: ʻoku ne pehē kiate koe, “Ke ke kai mo inu;” ka ʻoku ʻikai ʻiate koe hono loto.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Ko e momoʻi meʻa kuo ke kai te ke toe lua ʻaki, pea mole mo hoʻo ngaahi lea lelei.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
ʻOua naʻa ke lea ʻi he telinga ʻoe vale, he te ne manukiʻi ʻae poto ʻo hoʻo ngaahi lea.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
ʻOua naʻa hiki ʻae kauʻā motuʻa; pea ʻoua naʻa faʻao ʻae potu ngoue ʻae tamai mate:
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
He ʻoku māfimafi ʻa honau huhuʻi, pea te ne fai mo koe ʻi heʻenau meʻa.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Fakatokangaʻi ho loto ki he akonaki, pea mo ho telinga ki he ngaahi lea ʻae ʻilo.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
ʻOua naʻa taʻofi ʻae tauteʻi mei he tamasiʻi: he kapau te ke taaʻi ia ʻaki ʻae meʻa tā, ʻe ʻikai mate ia.
He te ke tauteʻi ʻaki ia ʻae meʻa tā, ʻo fakahaofi ai hono laumālie mei heli. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
ʻE hoku foha, kapau ʻe poto ho loto, ʻe fiefia ai hoku loto, ʻio, te u fiefia au.
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
Ko e moʻoni ʻe fiefia hoku loto, ʻoka lea ʻaki ʻe ho loungutu ʻae ngaahi meʻa totonu.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
ʻOua naʻa meheka ho loto ki he angahala: ka ke manavahē koe kia Sihova ʻi he ʻaho kotoa pē.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
He ko e moʻoni ʻoku ai ha ngataʻanga; pea ʻe ʻikai motuhi hoʻo ʻamanaki.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Ke ke fanongo, ʻE hoku foha, pea ke poto, pea fakahinohino ho loto ʻi he hala.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
ʻOua naʻa ke kau mo e kakai faʻa inu ke konā, mo kinautolu ʻoku ʻuakai ki heʻenau meʻakai:
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
Koeʻuhi ʻe iku ki he masiva ʻaia ʻoku faʻa konā mo faʻa ʻuakai: pea ko ia ʻoku faʻa mohe ʻe kofu mahaehae pe ia.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Fakaongo ki hoʻo tamai naʻa ke tupu ai, pea ʻoua naʻa ke taʻeʻofa ki hoʻo faʻē ʻoka motuʻa ia.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Fakatau mai ʻae moʻoni, pea ʻoua naʻa toe fakatau atu; ʻae poto, mo e akonaki, pea mo e faʻa fakakaukau.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
ʻE fiefia lahi ʻae tamai ʻaʻana ʻoku māʻoniʻoni: pea ko ia ʻoku ne maʻu ʻae tamasiʻi ʻoku poto ʻe fiefia ia ʻiate ia.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
ʻE fiefia ʻa hoʻo tamai mo hoʻo faʻē, pea ʻe fiefia ia naʻa ne fanauʻi koe.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
ʻE hoku foha, foaki mai ho loto, pea ke tokangaʻi ʻe ho mata ʻa hoku ngaahi hala.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
He ʻoku tatau mo e luo taumamaʻo ʻae fefine faʻa feʻauaki; pea ko e fefine anga kehe ʻoku tatau mo e luo ʻapiʻapi.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
ʻOku ne toi foki ʻo hangē ha kaihaʻa, pea ʻoku ne fakatokolahi ʻae kau angahala ʻi he kakai.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Ko hai ia ʻoku malaʻia? Ko hai ia ʻoku mamahi? Ko hai ia ʻoku ʻi he feʻiteʻitani? Ko hai ʻoku papūnoa? Ko hai ʻoku lavea noa pe? Ko hai ʻoku kulokula hono mata?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Ko kinautolu ʻoku nofo fuoloa ke inu ke konā; ʻakinautolu ʻoku ʻalu ke kumi ʻae uaine kuo felingiʻaki.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
ʻOua naʻa ke sio ki he uaine ʻi heʻene kulokula, ʻi heʻene tuku hono lanu ʻi he ipu, pea ʻoku mālie hono inu.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Koeʻuhi ʻe uʻu ia ʻamui ʻo hangē ha ngata, pea huhu foki ʻo hangē ko e ngata kona.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
ʻE sio ho mata ki he kau fefine anga kehe, pea ʻe fakahā mei ho loto ʻae ngaahi meʻa fakafufū.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
ʻIo, te ke hangē ha taha ʻoku tokoto hifo ʻi loto tahi, pe ha taha ʻoku mohe ʻi ha funga fanā.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Te ke pehē ʻe koe, “Kuo nau taaʻi au, ka ʻoku ʻikai te u mamahi; pea kuo nau haha au, ka ʻoku ʻikai te u ongoʻi ia: te u ʻā ʻafē? Te u toe kumi pe ki ai.”
