Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Kad sjedeš da jedeš s gospodinom, pazi dobro što je pred tobom.
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
Inaèe bi satjerao sebi nož u grlo, ako bi bio lakom.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Ne želi preslaèaka njegovijeh, jer su lažna hrana.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Ne muèi se da se obogatiš, i proði se svoje mudrosti.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Hoæeš li baciti oèi svoje na ono èega brzo nestaje? jer naèini sebi krila i kao orao odleti u nebo.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Ne jedi hljeba u zavidljivca, i ne želi preslaèaka njegovijeh.
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
Jer kako on tebe cijeni u duši svojoj tako ti jelo njegovo. Govoriæe ti: jedi i pij; ali srce njegovo nije s tobom.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Zalogaj što pojedeš izbljuvaæeš, i izgubiæeš ljubazne rijeèi svoje.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Pred bezumnijem ne govori, jer neæe mariti za mudrost besjede tvoje.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Ne pomièi stare meðe, i ne stupaj na njivu siroèadi.
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
Jer je jak osvetnik njihov; braniæe stvar njihovu od tebe.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Obrati k nauci srce svoje i uši svoje k rijeèima mudrijem.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Ne ukraæuj kara djetetu; kad ga biješ prutom, neæe umrijeti.
Ti ga bij prutom, i dušu æeš mu izbaviti iz pakla. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Sine moj, ako bude mudro srce tvoje, veseliæe se srce moje u meni;
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
I igraæe bubrezi moji kad usne tvoje stanu govoriti što je pravo.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Srce tvoje neka ne zavidi grješnicima, nego budi u strahu Gospodnjem vazda.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Jer ima plata, i nadanje tvoje neæe se zatrti.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Slušaj, sine moj, i budi mudar i upravi putem srce svoje.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Ne budi meðu pijanicama ni meðu izjelicama.
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
Jer pijanica i izjelica osiromašiæe, i spavaè hodiæe u ritama.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Slušaj oca svojega koji te je rodio, i ne preziri matere svoje kad ostari.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Kupuj istinu i ne prodaji je; kupuj mudrost, znanje i razum.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Veoma se raduje otac pravednikov, i roditelj mudroga veseli se s njega.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Neka se dakle veseli otac tvoj i mati tvoja, i neka se raduje roditeljka tvoja.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Sine moj, daj mi srce svoje, i oèi tvoje neka paze na moje pute.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Jer je kurva duboka jama, a tijesan studenac tuða žena.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Ona i zasjeda kao lupež i umnožava zloèince meðu ljudima.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Kome: jaoh? kome: kuku? kome svaða? kome vika? kome rane ni za što? kome crven u oèima?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Koji sjede kod vina, koji idu te traže rastvorena vina.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Ne gledaj na vino kad se rumeni, kad u èaši pokazuje lice svoje i upravo iskaèe.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Na pošljedak æe kao zmija ujesti i kao aspida upeæi.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Oèi æe tvoje gledati na tuðe žene, i srce æe tvoje govoriti opaèine.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
I biæeš kao onaj koji leži usred mora i kao onaj koji spava navrh jedra.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Reæi æeš: izbiše me, ali me ne zabolje; tukoše me, ali ne osjetih; kad se probudim, iæi æu opet da tražim to.
