Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Når du sitter til bords med en fyrste, da skal du nøie akte på hvem du har for dig,
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
og sette en kniv på din strupe, hvis du er grådig.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Vær ikke lysten efter hans fine retter, for det er mat som kan svike!
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Gjør dig ikke møie for å bli rik, la sådan klokskap fare!
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Når du vender dine øine mot rikdommen, så er den borte. For den gjør sig visselig vinger, lik en ørn som flyver mot himmelen.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Et ikke den misunneliges brød, og vær ikke lysten efter hans fine mat!
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
For som han tenker i sin sjel, så er han; et og drikk, sier han til dig, men hans hjerte er ikke med dig.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Den matbit som du har ett, den vil du spy ut, og du har spilt dine vakre ord.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Tal ikke for dårens ører, for han forakter dine forstandige ord!
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Flytt ikke det gamle grenseskjell, og kom ikke inn på farløses marker!
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
For deres løser er sterk, han skal føre deres sak mot dig.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Bøi ditt hjerte til tukt og dine ører til kunnskaps ord!
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
La ikke den unge være uten tukt! Når du slår ham med riset, skal han ikke dø.
Du slår ham med riset, men du frelser hans sjel fra dødsriket. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Min sønn! Er ditt hjerte vist, så skal også mitt hjerte glede sig,
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
og jeg skal juble i mitt indre når dine leber taler det som rett er.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
La ikke ditt hjerte være nidkjært mot syndere, men alltid nidkjært for Herrens frykt!
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Sannelig, det er en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Hør, min sønn, og bli vis og la ditt hjerte gå bent frem på veien!
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Vær ikke blandt vindrikkere, blandt dem som fråtser i kjøtt!
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
For drankeren og fråtseren blir fattig, og søvn klær mannen i filler.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Hør på din far, som gav dig livet, og forakt ikke din mor når hun er blitt gammel!
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Kjøp sannhet og selg den ikke, kjøp visdom og tukt og forstand!
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Den rettferdiges far skal juble; den som får en vis sønn, skal glede sig over ham.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
La din far og din mor glede sig, og la henne som fødte dig, juble!
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Min sønn! Gi mig ditt hjerte, og la dine øine ha lyst til mine veier!
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
For skjøgen er en dyp grav, og den fremmede kvinne en trang brønn;
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
ja, hun ligger på lur som en røver, og hun øker tallet på de troløse blandt menneskene.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Hvem roper: Akk? Hvem roper: Ve? Hvem har trette? Hvem har klage? Hvem har sår for ingen ting? Hvem har røde øine?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
De som sitter lenge oppe ved vinen, de som kommer for å prøve den krydrede drikk.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i begeret, hvor lett den går ned!
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Til sist biter den som en slange og hugger som en huggorm;
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
dine øine vil se efter fremmede kvinner, og ditt hjerte tale forvendte ting,
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
og du blir lik en som sover midt ute på havet, lik en som sover i toppen av en mast.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Du vil si: De banket mig, det gjorde ikke ondt; de støtte mig, jeg kjente det ikke. Når skal jeg våkne? Jeg vil se å få tak i enda mere.
