Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
quando sederis ut comedas cum principe diligenter adtende quae posita sunt ante faciem tuam
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
et statue cultrum in gutture tuo si tamen habes in potestate animam tuam
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
ne desideres de cibis eius in quo est panis mendacii
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
noli laborare ut diteris sed prudentiae tuae pone modum
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
ne erigas oculos tuos ad opes quas habere non potes quia facient sibi pinnas quasi aquilae et avolabunt in caelum
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
ne comedas cum homine invido et ne desideres cibos eius
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
quoniam in similitudinem arioli et coniectoris aestimat quod ignorat comede et bibe dicet tibi et mens eius non est tecum
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
cibos quos comederas evomes et perdes pulchros sermones tuos
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
in auribus insipientium ne loquaris quia despicient doctrinam eloquii tui
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
ne adtingas terminos parvulorum et agrum pupillorum ne introeas
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
propinquus enim eorum Fortis est et ipse iudicabit contra te causam illorum
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
ingrediatur ad doctrinam cor tuum et aures tuae ad verba scientiae
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
noli subtrahere a puero disciplinam si enim percusseris eum virga non morietur
tu virga percuties eum et animam eius de inferno liberabis (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
fili mi si sapiens fuerit animus tuus gaudebit tecum cor meum
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
et exultabunt renes mei cum locuta fuerint rectum labia tua
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
non aemuletur cor tuum peccatores sed in timore Domini esto tota die
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
quia habebis spem in novissimo et praestolatio tua non auferetur
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
audi fili mi et esto sapiens et dirige in via animum tuum
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
noli esse in conviviis potatorum nec in comesationibus eorum qui carnes ad vescendum conferunt
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
quia vacantes potibus et dantes symbola consumentur et vestietur pannis dormitatio
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
audi patrem tuum qui genuit te et ne contemnas cum senuerit mater tua
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
veritatem eme et noli vendere sapientiam et doctrinam et intellegentiam
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
exultat gaudio pater iusti qui sapientem genuit laetabitur in eo
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
gaudeat pater tuus et mater tua et exultet quae genuit te
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
praebe fili mi cor tuum mihi et oculi tui vias meas custodiant
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
fovea enim profunda est meretrix et puteus angustus aliena
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
insidiatur in via quasi latro et quos incautos viderit interficit
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
cui vae cuius patri vae cui rixae cui foveae cui sine causa vulnera cui suffusio oculorum
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
nonne his qui morantur in vino et student calicibus epotandis
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
ne intuearis vinum quando flavescit cum splenduerit in vitro color eius ingreditur blande
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
sed in novissimo mordebit ut coluber et sicut regulus venena diffundet
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
oculi tui videbunt extraneas et cor tuum loquetur perversa
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
et eris sicut dormiens in medio mari et quasi sopitus gubernator amisso clavo
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
et dices verberaverunt me sed non dolui traxerunt me et ego non sensi quando evigilabo et rursum vina repperiam
