Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
[Quando sederis ut comedas cum principe, diligenter attende quæ apposita sunt ante faciem tuam.
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
Et statue cultrum in gutture tuo: si tamen habes in potestate animam tuam.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Ne desideres de cibis ejus, in quo est panis mendacii.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Noli laborare ut diteris, sed prudentiæ tuæ pone modum.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Ne erigas oculos tuos ad opes quas non potes habere, quia facient sibi pennas quasi aquilæ, et volabunt in cælum.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Ne comedas cum homine invido, et ne desideres cibos ejus:
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
quoniam in similitudinem arioli et conjectoris æstimat quod ignorat. Comede et bibe, dicet tibi; et mens ejus non est tecum.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Cibos quos comederas evomes, et perdes pulchros sermones tuos.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
In auribus insipientium ne loquaris, qui despicient doctrinam eloquii tui.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Ne attingas parvulorum terminos, et agrum pupillorum ne introëas:
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
propinquus enim illorum fortis est, et ipse judicabit contra te causam illorum.]
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
[Ingrediatur ad doctrinam cor tuum, et aures tuæ ad verba scientiæ.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Noli subtrahere a puero disciplinam: si enim percusseris eum virga, non morietur.
Tu virga percuties eum, et animam ejus de inferno liberabis. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Fili mi, si sapiens fuerit animus tuus, gaudebit tecum cor meum:
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
et exsultabunt renes mei, cum locuta fuerint rectum labia tua.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Non æmuletur cor tuum peccatores, sed in timore Domini esto tota die:
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
quia habebis spem in novissimo, et præstolatio tua non auferetur.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Audi, fili mi, et esto sapiens, et dirige in via animum tuum.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Noli esse in conviviis potatorum, nec in comessationibus eorum qui carnes ad vescendum conferunt:
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
quia vacantes potibus et dantes symbola consumentur, et vestietur pannis dormitatio.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Audi patrem tuum, qui genuit te, et ne contemnas cum senuerit mater tua.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Veritatem eme, et noli vendere sapientiam, et doctrinam, et intelligentiam.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Exsultat gaudio pater justi; qui sapientem genuit, lætabitur in eo.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Gaudeat pater tuus et mater tua, et exsultet quæ genuit te.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Præbe, fili mi, cor tuum mihi, et oculi tui vias meas custodiant.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Fovea enim profunda est meretrix, et puteus angustus aliena.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Insidiatur in via quasi latro, et quos incautos viderit, interficiet.]
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
[Cui væ? cujus patri væ? cui rixæ? cui foveæ? cui sine causa vulnera? cui suffusio oculorum?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
nonne his qui commorantur in vino, et student calicibus epotandis?
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Ne intuearis vinum quando flavescit, cum splenduerit in vitro color ejus: ingreditur blande,
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
sed in novissimo mordebit ut coluber, et sicut regulus venena diffundet.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Oculi tui videbunt extraneas, et cor tuum loquetur perversa.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
Et eris sicut dormiens in medio mari, et quasi sopitus gubernator, amisso clavo.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Et dices: Verberaverunt me, sed non dolui; traxerunt me, et ego non sensi. Quando evigilabo, et rursus vina reperiam?]
