< Ordsprogene 23 >

1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Kom fin wi sie mwet fulat muta mongo, esam akwoya lah su el uh.
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
Kom finne ke mongo yohk, kom eis na lupa fal.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Nimet oasroasr nu ke mwe mongo yuyu el kite kom kac. Sahp el oru in mwe srike kom.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Kom in lalmwetmet, ac tia kemkatula in suk mwe kasrup.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Mani lom uh ku in wanginla ke kitin pacl na — oana in oasr posohksok kac, na sohkla oana sie eagle.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Nimet mongo yurin sie mwet srowohsr, ku mwel mwe mongo yuyu el oru.
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
El ac fahk mu, “Fahsru eis pac kutu mongo uh,” tusruktu el tia fahk ke inse pwaye. Nunak lal siena.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Kom ac wihtacla ma kom kangla, ac kusen eyeinse lom uh wanginla sripa.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Nimet srike in sramsram in lalmwetmet nu sin sie mwet lalfon; el tia ku in eis in nunku kac.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Nimet mokle sie masrol matu, ku eisla acn lun mwet mukaimtal.
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
LEUM GOD El ac loangelos ke ku lal, ac aolulos in sramsram lain kom.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Porongo mwet luti lom, ac sang kuiyom in lutlut.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Nimet alolo in kai sie tulik. Sie sringsring fal ac tia unilya,
14 du slaar ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
a ma ac molela moul lal. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Tulik nutik, kom fin sun lalmwetmet, nga ac arulana insewowo.
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
Nga ac arulana engan ke nga lohng kom fahk kas lalmwetmet.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Nimet sok sin mwet koluk, a kom in akfulatye LEUM GOD pacl nukewa.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Fin ouinge, kom ac fah sun finsrak nukewa lom.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Tulik nutik, porongeyu. Kom in lalmwetmet ac nunak akloalya ke ouiyen moul lom.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Nimet kupasr nu sin mwet nim wain yokla ac kainmongo.
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
Mwet lungse nimnim ac mwet kainmongo elos ac sukasrup. Fin pwayena ma kom oru pa mongo ac motul, ac tia paht na kom nukum nuknuk mihsasa.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Porongo papa tomom — funu tia el, kom lukun wangin. Ke pacl se nina kiom el matuoh, akkalemye srui lom nu sel.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Pwaye, lalmwetmet, lutlut, ac etauk — ma inge kewa fal kom in moli, tusruktu kom in tia kukakunla, mweyen ma inge arulana saok.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Mwe insewowo nu sin sie papa tulik natul fin lalmwetmet ac moul suwohs.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Oru ma ac akinsewowoye papa tomom ac nina kiom. Kom fin oru ouinge, nina kiom el ac arulana engan.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Wen nutik, lohang akwoya, ac lela moul luk in mwe srikasrak nu sum.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Mutan kosro su eis molin kosro lalos, ac mutan koluk uh, elos sie kwasrip nu ke misa.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Elos soanekom oana mwet pisrapasr, ac oru mukul puspis in tia pwaye nu sin mutan kialos.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Su oasr ongoiya yoro? Su oasr asor yoro? Su amei ac lungse anwuk finne wangin sripa? Su srusrala atronmuta?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Elos su muta paht ke wain uh, ac elos su kar mwe nim ku.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Nimet lela wain uh in srifekomla, finne srusra ac saromrom in cup uh, ac arulana wo emah ke kom ac ukumya uh.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Ke lotutang tok ah, kom ac pula mu oana soko wet pwasin el ngaliskomi.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Motom ac liye ma sakirik, ac nunak lom ac kaskas lom ac fah tia kalem.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
Kom ac pula mu kom kalkal meoa — ikwot ikme oana ke kom muta elucng ke kwesu in oak uh.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Na kom ac fahk, “Oasr mwet puokyu, nga tia pula. Oasr mwet uniyu tuh nga tiana esam. Efu ku nga kofla in tukakek? Nga enenu sie pac mwe nim ah.”

< Ordsprogene 23 >