Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
No makisangoka a mangan iti maysa a turay, paliiwem a nasayaat ti adda iti sangoanam,
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
ket mangikabilka iti kampit iti karabukobmo no sika tay tao a pagaayatna ti mangan iti adu a taraon.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Saanmo a tarigagayan dagiti naimas a taraon, ta taraon daytoy ti kinaulbod.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Saanka nga agtrabaho iti kasta unay tapno bumaknangka; ammom koma no kaanoka nga aginana.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
No dagita matam ket masisirap iti kuarta, agpukaw daytoy, ket kasla giddato nga iyunnatna dagiti payakna sa tumayab iti tangatang a kasla agila.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Saanmo a kankanen ti taraon ti dakes a tao- isu ti tao a nabayagen a kumitkita iti taraonmo- ken saanmo a tarigagayan dagiti naimas a taraonna,
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
ta isuna tay kita iti tao a mangbilbilang ti gatad ti taraon. Kunana kenka, “Manganka ken uminomka!” ngem saan a dayta ti adda iti pusona.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Kayatmo pay ketdin nga isarua ti sangabassit a nakanmo, ket sayang laeng ti panagyamanmo kenkuana.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Saanmo a kasarsarita ti maag, ta umsiennanto dagiti nasirib a sasaom.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Saanmo nga iyakar ti nagkakauna a mohon wenno agumen dagiti talon dagiti ulila,
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
ta napigsa ti Mannubbotda, ket isunanto ti mangirupir iti kalinteganda a maibusor kenka.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Ipapusom dagiti sursuro, ken denggem dagiti sasao iti kinasirib.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Saanka a bumdeng a mangisuro iti ubing, ta no bautem isuna, saan isuna a matay.
No bautem isuna, maisalakanmo ti kararuana manipud iti sheol. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Anakko, no nasirib ta pusom, naragsak met ngarud toy pusok;
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
agrag-o toy kaunggak no agisawsawang dagita bibigmo iti nasayaat.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Saanmo nga ipalubos nga apalan ta pusom dagiti managbasol, ngem itultuloymo ketdi ti agbuteng kenni Yahweh iti inaldaw.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Awan duadua nga adda masakbayan ket saanto a mapukaw ti namnamam.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Dumngegka, anakko, ket agbalinka a masirib ken agbiagka iti umno a wagas.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Saanka a makikadua kadagiti mammartek, wenno kadagiti narawet a mangan iti karne,
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
ta pumanglawto dagiti mammartek ken narawet, ket agkawesdanto iti rutay rutay.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Dengggem ti amam a nangiputot kenka ken saanmo a laisen ti inam inton bumaket isuna.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Arigna a gatangem ti kinapudno, ngem saanmo nga ilaklako; arigna a gatangem ti kinasirib, panangisuro ken pannakaawat.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Agrag-o iti kasta unay ti ama ti tao nga agar-aramid iti nalinteg, ken agragsak met ti makin-anak iti maysa a masirib nga anak.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Maragsakan koma da amam ken inam ken agrag-o koma ti nangisikog kenka.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Anakko, itedmo kaniak ta pusom, ket paliiwen koma dagita matam dagiti wagasko.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Ta ti maysa a balangkantis ket maiyarig iti nauneg nga abut, ken maiyarig met iti akikid nga abut ti asawa ti sabali pay a lalaki.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Aglemlemmeng isuna nga agur-uray a kas iti agtatakaw, ken papaaddoenna ti bilang dagiti nagulib iti sangkataoan.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Siasino aya ti kakaasi? Siasino aya ti agladladingit? Siasino aya ti makirangranget? Siasino aya ti agrekreklamo? Siasino aya ti nasugatan nga awan gapgapuna? Siasino aya ti limmablabbaga ti matana?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Dagidiay naigamer iti arak, dagidiay agin-inom iti naglalaok nga arak.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Saanmo a kitkitaen ti arak no nalabaga daytoy, no rumimat-rimat ti uneg ti kopa ken mayat ti panagaruyotna.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Iti udina, kumagat a kasla karasaen ken kumagat a kasla nagita nga uleg.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Makakitanto dagiti matam kadagiti karkarna a banbanag, ket agisawangto ta pusom kadagiti saan nga um-umno a banbanag.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
Agbalinkanto a maysa kadagiti matmaturog kadagiti nangangato a taaw wenno agid-idda kadagiti tali ken kawar ti barko.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
“Kinabildak!” kunamto, “ngem saanak a nasaktan. Pinang-ordak, ngem diak narikna. Kaanoakto a makariing? Mangbirukak pay iti sabali a mainum.”
