Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Whanne thou sittist, to ete with the prince, perseyue thou diligentli what thingis ben set bifore thi face,
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
and sette thou a withholding in thi throte. If netheles thou hast power on thi soule,
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
desire thou not of his metis, in whom is the breed of `a leesing.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Nyle thou trauele to be maad riche, but sette thou mesure to thi prudence.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Reise not thin iyen to richessis, whiche thou maist not haue; for tho schulen make to hem silf pennes, as of an egle, and tho schulen flee in to heuene.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Ete thou not with an enuyouse man, and desire thou not hise metis;
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
for at the licnesse of a fals dyuynour and of a coniectere, he gessith that, that he knowith not. He schal seie to thee, Ete thou and drinke; and his soule is not with thee.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Thou schalt brake out the metis, whiche thou hast ete; and thou schalt leese thi faire wordis.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Speke thou not in the eeris of vnwise men; for thei schulen dispise the teching of thi speche.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Touche thou not the termes of litle children; and entre thou not in to the feeld of fadirles and modirles children.
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
For the neiybore of hem is strong, and he schal deme her cause ayens thee.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Thin herte entre to techyng, and thin eeris `be redi to the wordis of kunnyng.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Nile thou withdrawe chastisyng fro a child; for thouy thou smyte hym with a yerde, he schal not die.
Thou schalt smyte hym with a yerde, and thou schalt delyuere his soule fro helle. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Mi sone, if thi soule is wijs, myn herte schal haue ioye with thee;
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
and my reynes schulen make ful out ioye, whanne thi lippis speken riytful thing.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Thin herte sue not synneris; but be thou in the drede of the Lord al dai.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
For thou schalt haue hope at the laste, and thin abidyng schal not be don awei.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Mi sone, here thou, and be thou wijs, and dresse thi soule in the weie.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Nyle thou be in the feestis of drinkeris, nether in the ofte etyngis of hem, that bryngen togidere fleischis to ete.
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
For men yyuynge tent to drinkis, and yyuyng mussels togidere, schulen be waastid, and napping schal be clothid with clothis.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Here thi fadir, that gendride thee; and dispise not thi modir, whanne sche is eld.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Bie thou treuthe, and nyle thou sille wisdom, and doctryn, and vndurstonding.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
The fadir of a iust man ioieth ful out with ioie; he that gendride a wijs man, schal be glad in hym.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Thi fadir and thi modir haue ioye, and he that gendride thee, make ful out ioye.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
My sone, yyue thin herte to me, and thin iyen kepe my weyes.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
For an hoore is a deep diche, and an alien womman is a streit pit.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Sche settith aspie in the weie, as a theef; and sche schal sle hem, whiche sche schal se vnwar.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
To whom is wo? to whos fadir is wo? to whom ben chidingis? to whom ben dichis? to whom ben woundis with out cause? to whom is puttyng out of iyen?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Whether not to hem, that dwellen in wyn, and studien to drynke al of cuppis?
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Biholde thou not wyn, whanne it sparclith, whanne the colour therof schyneth in a ver.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
It entrith swetli, but at the laste it schal bite as an eddre doith, and as a cocatrice it schal schede abrood venyms.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Thin iyen schulen se straunge wymmen, and thi herte schal speke weiwerd thingis.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
And thou schalt be as a man slepinge in the myddis of the see, and as a gouernour aslepid, whanne the steere is lost.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
And thou schalt seie, Thei beeten me, but Y hadde not sorewe; thei drowen me, and Y feelide not; whanne schal Y wake out, and Y schal fynde wynes eft?
