< Ordsprogene 23 >
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
When thou sittest to eat with a ruler, consider well who is before thee;
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
and put a knife to thy throat, if thou be a man given to appetite.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Be not desirous of his dainties; for they are deceitful food.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Weary not thyself to become rich; cease from thine own intelligence:
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
wilt thou set thine eyes upon it, it is gone; for indeed it maketh itself wings and it flieth away as an eagle towards the heavens.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Eat thou not the food of him that hath an evil eye, neither desire thou his dainties.
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
For as he thinketh in his soul, so is he. Eat and drink! will he say unto thee; but his heart is not with thee.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Thy morsel which thou hast eaten must thou vomit up, and thou wilt have wasted thy sweet words.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Speak not in the ears of a foolish [man], for he will despise the wisdom of thy words.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Remove not the ancient landmark; and enter not into the fields of the fatherless:
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
for their redeemer is mighty; he will plead their cause against thee.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Apply thy heart unto instruction, and thine ears to the words of knowledge.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Withhold not correction from the child; for [if] thou beatest him with the rod, he shall not die:
14 du slaar ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol )
thou shalt beat him with the rod, and shalt deliver his soul from Sheol. (Sheol )
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
My son, if thy heart be wise, my heart shall rejoice, even mine;
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
and my reins shall exult, when thy lips speak right things.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Let not thy heart envy sinners, but [be thou] in the fear of Jehovah all the day;
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
for surely there is a result, and thine expectation shall not be cut off.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Thou, my son, hear and be wise, and direct thy heart in the way.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Be not among winebibbers, among riotous eaters of flesh.
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
For the drunkard and the glutton shall come to poverty; and drowsiness clotheth with rags.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Hearken unto thy father that begat thee, and despise not thy mother when she is old.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Buy the truth, and sell it not; wisdom, and instruction, and intelligence.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
The father of a righteous [man] shall greatly rejoice, and he that begetteth a wise [son] shall have joy of him:
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
let thy father and thy mother have joy, and let her that bore thee rejoice.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
My son, give me thy heart, and let thine eyes observe my ways.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
For a whore is a deep ditch; and a strange woman is a narrow pit.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
She also lieth in wait as a robber, and increaseth the treacherous among men.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Who hath woe? Who hath sorrow? Who contentions? Who complaining? Who wounds without cause? Who redness of eyes?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
— They that tarry long at the wine; they that go to try mixed wine.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Look not upon the wine when it is red, when it sparkleth in the cup, and goeth down smoothly:
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
at the last it biteth like a serpent, and stingeth like an adder.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Thine eyes shall behold strange women, and thy heart shall speak froward things;
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
and thou shalt be as he that lieth down in the midst of the sea, and as he that lieth down upon the top of a mast:
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
— “They have smitten me, [and] I am not sore; they have beaten me, [and] I knew it not. When shall I awake? I will seek it yet again.”