Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
