Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Kad sjedneš blagovati s moćnikom. dobro pazi što je pred tobom;
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
stavljaš nož sebi pod grlo ako si proždrljivac;
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
ne poželi slastica njegovih jer su jelo prijevarno.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Ne trudi se stjecati bogatstvo; okani se takve misli;
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
usmjeriš li oči prema njemu, njega već nema jer načini sebi krila kao orao i odleti u nebo.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Ne jedi jela zavidnikova, ne čezni za slasticama njegovim,
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
jer on je onakav kako u sebi misli: “Jedi i pij”, veli ti, ali mu srce nije s tobom.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Zalogaj koji si pojeo izbljuvat ćeš, uzalud ćeš prosut' svoje ljupke riječi.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Pred bezumnikom nemoj govoriti jer prezire tvoje umne riječi.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Ne pomiči prastare međe i ne prodiri u polje siročadi,
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
jer je moćan njihov osvetnik: branit će njihovo pravo protiv tebe.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Obrati pouci srce svoje i uho svoje riječima mudrim.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Ne uskraćuj djetetu opomene, jer, udariš li ga šibom, neće umrijeti:
biješ ga šibom, ali mu dušu iz Podzemlja izbavljaš. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Sine moj, kad ti je mudro srce, i ja se od srca veselim;
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
i kliče sva nutrina moja kad ti usne govore što je pravo.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Neka ti srce ne zavidi grešnicima, nego neka ti uvijek bude u strahu Gospodnjem,
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
jer imat ćeš budućnost i tvoja nada neće propasti.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Slušaj, sine moj, i mudar budi i ravnim putem vodi srce svoje.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Ne druži se s vinopijama ni sa žderačima mesa,
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
jer pijanica i izjelica osiromaše i pospanac se oblači u krpe.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Slušaj svoga oca, svoga roditelja, i ne prezri majku kad ostari.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Pribavi istinu i ne prodaji je, steci mudrost, pouku i razbor.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Radovat će se otac pravednikov, i roditelj će se mudroga veseliti.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Neka se veseli otac tvoj i majka tvoja, i neka se raduje roditeljka tvoja.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Daj mi, sine moj, srce svoje, i neka oči tvoje raduju putovi moji.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Jer bludnica je jama duboka i tuđinka tijesan zdenac.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Ona i vreba u zasjedi kao lupež i uvećava broj bezbožnika među ljudima.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Komu: ah? komu: jao? komu: svađe? komu: uzdasi? komu: rane nizašto? komu: zamućene oči?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Onima što kasno sjede kod vina, koji su došli kušati vino začinjeno.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Ne gledaj na vino kad rujno iskri, kad se u čaši svjetlucavo prelijeva: pije se tako glatko,
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
a na kraju ujeda kao zmija i žaca kao guja ljutica.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Oči će ti gledati tlapnje i srce govoriti ludosti.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
I bit će ti kao da ležiš na pučini morskoj ili kao da ležiš navrh jarbola.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
“Izbiše me, ali me ne zabolje; istukoše me, ali ne osjetih; kad se otrijeznim, još ću tražiti.”
