Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Khobawinaw hoi rawca rei na ca toteh, na hmalah apimaw ka tahung tie kahawicalah pouk.
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
Na kâso e lah na awm pawiteh, tahloi hoi na lawkron hah nue haw.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Atuinae dueng pouk hanh, bangkongtetpawiteh dumyennae rawca doeh.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Tawnta hanelah kâcai hanh, na panuenae kâuep hanh.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Ka coung thai hoeh e hah na ngaihawi kawi namaw. Tawntanae ni amahmawk rathei a sak teh mataw patetlah kahlun lah koung a kamleng.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Utsinnaw e rawca cat pouh hanh, ahnie rawcanaw hai nôe pouh hanh.
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
Bangkongtetpawiteh, a lung hoi a pouk e patetlah doeh ao, cat nateh net ati nakunghai a lungthin teh nang koe awm mahoeh.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Na ca e hai na palo vaiteh, na oupnae hai a hrawnghrang lah ao han.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Tamipathu thainae koe lawk dei hanh, bangkongtetpawiteh na lungangnae lawk hah banglahai noutna mahoeh.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Ayan e khori hai takhoe hanh, naranaw e ram hai lawm hanh.
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
Bangkongtetpawiteh, ahnimouh ratangkung teh a tha ao, ahnimouh koelah kampang lahoi na taran payon vaih.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Cangkhainae koelah na lungthin poe nateh, panuenae lawk thainae koe na hnâpakeng haw.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Camo hah yue laipalah awm hanh, hem yawkaw dout mahoeh.
Bongpai hoi hem nateh a hringnae hah sheol dawk hoi rungngang haw. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Ka capa na lungang pawiteh, ka lung ahawi katang han.
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
Bokheiyah, na pahni ni lawk kalan dei pawiteh, ka lung ahawi katang han.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Na lungthin ni tamikayon nôe hanh naseh, hatei kanîruirui BAWIPA takinae tawn haw.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Bangkongtetpawiteh, apoutnae teh ka phat han, na ngaihawi e teh ahrawnghrang lah awm mahoeh.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Ka capa thai nateh lungang haw, na lungthin teh lamkalan dawk tat haw.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Misurtui kâsonaw hah kamyawngkhai hanh, moi kâsonaw hai kamyawngkhai hanh.
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
Bangkongtetpawiteh, yamuhri hoi moi kâso e teh a mathoe han, iparuinae ni tami napon a kâkhusak.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Kakhekung na pa e lawk hah ngâi nateh, na matawng toteh na manu dudam hanh.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Lawkkatang hah ran nateh yawt hanh, lungangnae hai, cangkhainae hai, thaipanueknae hai a sak.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Tamikalan ni a na pa puenghoi a lunghawisak, capa lungkaang ka khe e hai a lunghawi katang han.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Na manu hoi na pa teh lunghawi hoi awm awh naseh, kakhekung hai lunghawi naseh.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Ka capa na lungthin na poe haw, na mit ni ka onae nuen khen naseh.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Kâyawt e teh kadung poung e tangkom doeh, kahlong lae napui hai kabueng e tuikhu doeh.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
A man thai e naw hah ouk a pawp, tongpa naw koe yuemkamcuhoehnae ouk a pungsak
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Apimaw a lung ka mathout, apimaw kângaikâthung, apimaw ayâ hoi kâyue, apimaw ka phuenang, apimaw a khuekhaw awm laipalah hmâ ka cat, apimaw a mit ka paling tetpawiteh,
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Yamu koe pou kaawm niteh, yamu aphunphun ouk kalawt e taminaw doeh.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Ka paling e yamu hah khen hanh, manang dawk kamlaw niteh, kamcu e yamu hah khen lah boehai khen hanh.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Apoutnae koe tahrun patetlah na khuek vaiteh, hrunthok patetlah na khue han.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Na mit ni napuinaw kathoute hmawt vaiteh, na lungthin ni lawk longkawi a dei han.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
Bokheiyah, talî dawk ka ip e patetlah na awm vaiteh, long dawk yap e hni van ka ip e patetlah doeh na awm ti.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Na hem awh teh pataw hoeh, na tam awh ei ka panuek hoeh, nâtuek vaimoe ka kâhlaw vaiteh bout ka parui han vai na ti han doeh.
