Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Aka taemrhai taengah buh ang ham na ngol vaengah, na mikhmuh kah aka om te tah, na yakming rhoe na yakming ham om.
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
Hinglu neh na boei atah na olrhong ni tumca neh na nuen.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Laithae buh la a om dongah amih kah antui te ngaidam boeh.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Boei ham khaw kohnue boeh, na yakmingnah nen khaw toeng dae.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
A taengah na mik na hoih la na hoih nama? Tedae om hae mahpawh. A phae cawn, cawn vetih, atha bangla vaan ah a ding lamni a ding eh.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Moeithae kah buh te caak pah boeh. Anih kah antui te khaw ngaidam rhoela ngaidam boeh.
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
A hinglu neh aka nainong bangla amah loh nang taengah, “Ca van, o van,” a ti tangloeng. Tedae, a lungbuei tah nang taengah a khueh moenih.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Namah kah kamat ca na caak te na lok hae vetih, na ol ding ni na poeih rhung eh.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Hlang ang hna ah thui pah boeh. Na olthui dongkah lungmingnah te a hnoelrhoeng hae ni.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Khosuen kah rhi te rhawt boeh, cadah kah khohmuen te khaw cuk thil boeh.
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
Amah, amih aka tlan tah tlungluen tih, amih kah tuituknah te nang taengah ni han suk eh.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Thuituennah he na lungbuei ah, mingnah ol he na hna ah dueh lah.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Thuituennah dongah camoe te hloh boeh. Cungcik neh anih na boh akhaw duek aih mahpawh.
Nang loh caitueng neh na taam cakhaw, a hinglu ni saelkhui lamkah na huul pah. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Ka ca, na lungbuei ni a cueih atah, kai khaw ka lungbuei a kohoe van ni.
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
Ka kuel pataeng sundaep ngawn ni ta, na hmuilai loh vanat la a thui vaengah te.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Hlangtholh rhoek taengah na lungbuei te thatlai boel saeh. Tedae BOEIPA mah hnin takuem ah hinyahnah.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Khohmai he a om pueng oeh dongah na ngaiuepnah khaw muei mahpawh.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Ka ca nang loh hnatun lamtah cueih lah. Te vaengah na lungbuei kah a longpuei khaw uem van saeh.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Amih yumii taengah, maehkai taengah om boeh.
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
Yumii neh carhut long tah khodaeng a pang vetih, ihdut long khaw hnipen ni a bai eh.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Nang aka cun na pa ol te hnatun lamtah, na nu khaw a patong vaengah hnoelrhoeng boeh.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Oltak he vawtthaih lamtah cueihnah, thuituennah, yakmingnah khaw yoi boeh.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Omngaih coeng, omngaih coeng, hlang dueng aka cun a napa tah omngaih rhoela omngaih coeng. Hlang cueih aka cun khaw a soah a kohoe coeng.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Na nu neh na pa te a kohoe saeh lamtah nang aka cun khaw omngaih saeh.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Ka ca na lungbuei te kamah taengla m'pae. Na mik loh ka longpuei he a ngaingaih la khueinah saeh.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Pumyoi he vaam a dung, kholong nu khaw tangrhom caek la om.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Anih khaw dingca bangla rhongngol tih, hlang rhoek taengah hnukpoh la a thap pah.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Anunae, unim ca te, ngaisahueng la unim ca te, unimca olpungkacan neh hohmuhnah, kohuetnah aka khueh te unim ca? Lungli lungla la tloh aka yook te unim, a mik aka lingduk te unim.
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Misurtui dongah aka bol, yu hoem hamla aka pong dae ni te.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Misurtui te sungsa dongah a thimyum la a lang vaengah, a mikhmuh boengloeng khuiah vanat la a caeh vaengah khaw so boeh.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
A hmailong ah rhul kah a tuk bangla, rhulthae kah a phuh bangla om ni.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Na mik loh a lang la a hmuh vetih, na lungbuei long khaw calaak ol ni a thui eh.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
Tuitun tuilung kah aka yalh bangla, cungkui soi ah aka yalh bangla na om ni.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Kai he n'taam uh dae a tloh moenih, kai n'thoek uh dae ka yaak moenih. Me vaengah nim ka haenghang vetih a tloe neh ka khoep ham ka hmuh ve,” na ti hae ni.
