Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Ukkung hoi buh nawnto caak han nang hnut naah, na tuinuen to kahoihah angsum ah;
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
buhcaak nam oeh hmoek nahaeloe, na qawnh to haita hoi aah baktiah ni oh.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Kakhraem anih ih buh to khit hmah; to buh loe alinghaih buh ah ni oh.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Angraeng thai hanah toksah hmah; na palunghahaih to oep hmah.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Nawnetta ah anghma thaih hmuen to na khet maw? Tangtang ni van bangah kazawk tahmu baktih toengah, angraenghaih doeh pakhraeh tawnh moe, azawk ving.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Uthaih tawn kami ih buh to caa pae hmah; anih ih kahoih caaknaek doeh khit pae hmah;
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
anih loe a palung thung hoi poek ih baktih toengah oh; caa ah loe nae ah, tiah ang naa, toe palung tang hoiah thui ai.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Zetta na caak ih buh to palok roep ueloe, kahoih loknawk to na sung moeng tih.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Kamthu khaeah lokthui hmah; anih loe na thuih ih palunghahaih lok to patoek tih.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Canghnii ih prae angzithaih ramri to pathui hmah; naqah ih lawk to lomh pae hmah;
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
anih krangkung loe thacak; Angraeng mah nihcae kawng pongah na thuitaek tih.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Thuitaekhaih bangah palung paek ah loe, palunghahaih lok bangah na naa to patueng ah.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Nawkta to thuitaek hanah paquem hmah; anih to cung hoiah na boh cadoeh dueh mak ai.
Hell thung hoiah anih to pahlong hanah, cung hoiah bop ah. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Ka capa, palunghahaih na tawnh nahaeloe, ka palung hae anghoe tih.
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
Ue, na pahni mah katoeng hmuen to thuih naah, ka palung hae anghoe tih.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Kazae kaminawk to awt hmah; Angraeng zithaih khue to palung thung hoi poek ah.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Na oephaih loe hmabang ah oh, na oephaih loe boeng mak ai.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Ka capa, tahngai ah loe palungha ah; katoeng loklam ah na poekhaih palung to suem ah.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Mu coih kami, moi caak koeh hmoek kami hoi angkom hmah.
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
Mu coih kami hoi caaknaek amoeh kaminawk loe amtang tih; iih koeh hmoek kami loe amtanghaih mah khuk hmoek tih.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Na tapenkung nam pa ih lok to tahngai ah, nam no mitong naah hnap hmah.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Loktang to qan ah, zaw let hmah; palunghahaih, thuitaekhaih hoi panoekhaih to talawk ah.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Katoeng kami ih ampa loe paroeai anghoe tih; palungha caa tapen ampa loe a caa nuiah anghoe tih.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Nam no hoi nam pa to anghoe tih, nang tapenkung loe anghoehaih tawn tih.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Ka capa, palung to na paek ah loe, ka loklamnawk hae na mik hoiah khen ah.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Tangzat zaw nongpata loe kathuk tangqom baktih, minawk zoek thaih nongpata loe tamcaek tuikhaw baktiah oh.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Mingcah baktiah kami to angang moe, nongpanawk zaehaih to pungsak.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Khosak bing kami loe mi maw? Mi maw palungsae? Mi maw patangh? Mi maw amoek? Tidoeh na ai ah mi maw nganbawh kana hak? Mi maw mik kamlingh?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
To baktih kaminawk loe mu naek angsum thai ai kami, tasi hoi atok ih mu naek hanah pakrong kaminawk ni.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Mu kathim maw, boengloeng pong lawn naah rong kampha mu maw, naek naah akun kahoih mu kathim maw to khen hmah.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Boenghaih ah loe pahui baktiah kami to patuk moe, pahui sae ih kasoetui baktiah oh.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Na mik mah kahoih ai nongpata to khen ueloe, na poekhaih palungthin to amkhraengsak ving tih.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
Ue, nang loe tuipui um ah iip kami baktih, palong paehhaih qui nuiah iip kami baktiah na om tih.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Nihcae mah ang boh o, toe kana panoek ai; ang caep o, toe tidoeh ka panoek ai! Kang thawk naah, naek hanah mu to pakrong let han vop, tiah ni na thui tih.
