< Ordsprogene 22 >

1 Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
Yaxshi nam zor bayliqqa ige bolushtin ewzel; Qedir-qimmet altun-kümüshtin üstündur.
2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
Gaday bilen bay bir zéminda yashar; Her ikkisini yaratqan Perwerdigardur.
3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.
Zérek kishi bala-qazani aldin körüp qachar; Saddilar aldigha bérip ziyan tartar.
4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
Özini töwen tutup, Perwerdigardin eyminishning berikiti — bayashatliq, izzet-hörmet we hayattur.
5 Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.
Hiyligerlerning yolida tikenler, tuzaqlar yatar; Öz yoligha hézi bolghan kishi ulardin yiraq bolar.
6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
Baligha kichikide mijezige qarap durus terbiye berseng, Chong bolghanda u shu yoldin chiqmas.
7 Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.
Baylar miskinlerni bashqurur; Qerzdar qerz igisining qulidur.
8 Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.
Naheqliq uruqini chachqanning alidighan hosuli balayi’apettur; Uning ghezep-heywisi chüsher.
9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
Séxiy adem beriket tapar; Chünki u miskinlerge öz nénidin bölüp bergüchidur.
10 Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.
Hakawurni qoghliwetseng, jédel-majira bésilar; Kélishmeslikler we shermendichilikler tüger.
11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.
Pak niyetni qedirleydighan kishining sözliri güzeldur; Shunga padishah uning bilen dost bolar.
12 HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
Perwerdigarning közi ilim-heqiqetni saqlar; U iplaslarning sözlirini échip tashlap bikar qilar.
13 Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«
Hurun adem: «Tashqirida bir shir turidu, Kochigha chiqsam öltürülimen!» — deydu.
14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.
Zinaxor ayalning aghzi chongqur bir oridur; Perwerdigar narazi bolghan kishi uninggha chüshüp kéter.
15 Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
Nadanliq sebiy balilarning qelbige baghlaghliqtur; Biraq terbiye tayiqi buni uningdin yiraq qilar.
16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
Miskinlerni ézish bilen bay bolghan, We baylargha sowghat sunidighan kishi, Axiri peqet yoqsulluqta qalar.
17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
Qulaq sal, sanga aqilanilerning sözlirini ögitey; Köngül qoyup bilimimni ögen’gin.
18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.
Ularni qelbingde ching tutsang, Ular sanga shérin bolar, Lewliringde sep bolup teyyar turidu.
19 For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
Chin qelbing bilen Perwerdigargha tayinishing üchün, Bügün [bu hékmetlik sözlerni] bashqa birsige emes, Belki sanga yetküzdum.
20 Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab
Uningdin mana ottuzni yazdim, Buning ichide nesihetler hem bilim bar.
21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.
Bular bilen heqiqetning sözlirining derweqe heqiqet ikenlikini bileleysen, We shundaq qilip séni ewetküchilerge heqiqetning sözliri bilen jawab qayturalaysen.
22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
Yoqsuldin bulap alma, u kembeghel tursa, Ajiz möminlerni soraq ornida bozek qilma.
23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
Chünki Perwerdigar ularning dewasini kötürer, Ulardin bulap alghanlardin bulap alar.
24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,
Mijezi ittik adem bilen dost bolma, Qehrlik adem bilen arilashma,
25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
Bolmisa, uning yaman yolini öginip qélip, qiltaqqa chüshisen.
26 Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!
Bashqilargha [képil bolup] qol bergüchilerdin bolma, Qerzlerni töleshke kapalet bergüchilerdin bolma;
27 Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
Séning qayturalighudek nerseng bolghan bolsa, Ular orun-körpiliringni bikardin-bikar astingdin élip ketmigen bolatti!
28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
Ata-bowiliring pasilni belgilep bergen kona chégra tashlirini yötkime.
29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
Ishni estayidil we chaqqan béjiridighan kishini körgenmiding? U pes ademlerning xizmitide bolmas; Padishahlarning aldida turar.

< Ordsprogene 22 >