Ordsprogene 22

1 Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.

Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.

2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.

3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.

Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.

4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.

5 Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.

Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.

6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

7 Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.

Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.

8 Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.

Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.

9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.

10 Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.

Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.

11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.

Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.

12 HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.

13 Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«

Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.

14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.

Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.

15 Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.

Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.

16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.

Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.

17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!

18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.

Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.

19 For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.

20 Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab

Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning

21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.

for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?

22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.

23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.

24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,

Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,

25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.

26 Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!

Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.

27 Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?

28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.

29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.

Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.