Ordsprogene 22
1 Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
Hnopai moikapap hlak hai minhawinae heh rawi hanelah ao, tangka hoi sui hlak hai ayâ ni pahrennae heh ngaihnawn hanelah ao.
2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
Tami ka tawnta hoi tamimathoe rei a tawn roi e teh, BAWIPA teh bangpueng kasakkung doeh.
3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.
Kâhruetcuet e ni teh hnokathout a hmu navah a kâhro, hatei kamawngrame ni teh a ceisin teh rek e lah ouk ao.
4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
Kârahnoumnae hoi BAWIPA takinae ni tawntanae hoi barinae hoi hringnae a tâcokhai.
5 Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.
Lam longkawi dawk teh pâkhing hoi karap ao teh, a hringnae lamthung ka ring e teh hotnaw hoi ahlanae koe doeh ao.
6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
Camo ni a dawn hane lamthung pâtu haw, a matawng to hai phen mahoeh toe.
7 Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.
Tami ka tawnta ni tamimathoe a uk, ka câwi e tami teh kacâwisakkung koe san lah ao.
8 Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.
Payonpakainae cati ka tu e ni lungmathoenae a a vaiteh, a lungkhueknae sonron a khoe han.
9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
Pahrennae mit ka tawn e teh yawhawi a coe han, bangkongtetpawiteh tamimathoenaw ouk a kawk toe.
10 Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.
Dudamnaw pâlei haw kâounnae tang a roum han, kâyuenae hoi kâpakungnae hai a roum han.
11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.
A lungthin ka thoung e teh, kamcu e lawk a dei dawkvah siangpahrang e hui kahawicalah ao han.
12 HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
BAWIPA mit ni panuenae a kountouk, hatei yuemnae ka tawn hoeh e lawk teh ouk a takhoe.
13 Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«
Ka pangak e tami ni alawilah sendek ao, lam vah na kei han doeh, ouk a ti.
14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.
Napui kahawihoehe pahni teh kadunge tangkom doeh, BAWIPA ni a panuet e teh hawvah a bo han.
15 Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
Pathunae heh camo lungthin dawk a kâbet teh, yuenae bongpai ni ahlanae koe ouk a pâlei.
16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
Ma mek nahanelah tamimathoenaw ka rektap e hoi, katawntanaw ka poe e tami teh hoehoe a mathoe han.
17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
Tamilungkaangnaw e lawk heh kahawicalah thai nateh, na lungthin hoi kaie lungangnae hah dâw haw.
18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.
Bangkongtetpawiteh, na thung hoi na pâkuem pawiteh hothateh lunghawinae doeh, na pahni dawk pou awm seh.
19 For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
Hottelahoi BAWIPA teh na kâuep thai han, sahnin vah nang koe na panuesak toe.
20 Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab
Kâpankhainae hoi panuenae kahawi poung e hah na thut pouh toe nahoehmaw.
21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.
Nang ni lawkkatang katang na panue vaiteh, nang koe patoun e naw hah lawkkatang lawk bout na dei pouh thai han.
22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
Mathoenaw e mathoenae hah thakâla hoi ahnie hno lawm hanh, ka cunathoehnaw hai kho longkha koe coungroe hanh.
23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni ahnimae kong a pouk han doeh, ahnimae hno kalawmnaw e hringnae a lawp pouh van han.
24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,
A lungkaduem e tami hah kamyawngkhai hanh, a lungkhuek thai poung e tami hai kamyawngkhai hanh.
25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
Ahnimae nuen na kamtu vaiteh, na hringnae a kâman han.
26 Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!
Kut tambei e taminaw hoi laiba patho pouh hanelah lawk kâkam e taminaw koe bawk van hanh.
27 Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
Patho nahane na tawn hoeh pawiteh, na ikhun tawm awh vaiteh oun na la pouh awh han nahoehmaw.
28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
Na mintoenaw ni ung e khori hah takhoe hanh.
29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
Thaw kahawicalah ka tawk ni teh ka cuem e na hmu boi ou, siangpahrangnaw hmalah hai a kangdue han doeh, tami rumram e hmalah kangdout mahoeh.
