Ordsprogene 22
1 Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
Haosatna sanga minphat kilhen ding apha jon, sana le dangka sanga jong, mihem lunglhaina um ding aphajoi.
2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
Mihao hihen mivaicha hijongleh akisu-khen thei aum poi, ajeh chu Pakaiyin anitah lhon’a asem ahi.
3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.
Miching chun alungthim in hahsatna hung lhung ding avephan, ama le ama akivengdoh jin ahi. Hinlah mi lungthim bei le ima kholtoh louva machalpi chun gimna ato tei ding ahi.
4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
Kineosah pum le Pathen gin jeh’a kipaman chu haosatna jouse, jabolna chule hinna ahi.
5 Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.
Phatlouna jenga chonpa lam lhahna chu ling le khaovin abom jin, koi hileh ling le khao lah’a kiveng thempa chu hoidoh tei ding ahi.
6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
Chapang chu lamdih jenga khoukhah in, chutileh akhanlhit geija asuhmil lou ding aki lhonpi jing ding ahi.
7 Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.
Mihao in mivaichate chunga vai ahom in, chule sum bapa jong abatsah napa soh’in apang e.
8 Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.
Koi hileh thu adihlou’a tan chun hamsetna ato tei ding, amapa chu lunghang henlang mol-a pansa jongleh, apansahna mol chu atahsa chunga lechuh ding ahibouve.
9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
Koi hileh midang mit-ha phatah’a vepa chu phatthei chang ding, ajeh chu aman aneh ding an chu vaichaho apejin ahi.
10 Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.
Miphalou chon chavei ho chu no-mang un, chutileh kinahna jong beiyin tin, baotamna jouse jong thip hel ding ahi.
11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.
Pakaiyin mi lungtheng chu angailun, Koi hileh O ngei sel’a thusei chun lengpa jeng jong gol le paija akisem thei ahi.
12 HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
Pakaiyin hetna kiti hi amit tenin ave-jing in, chule kitahna bei mi chu apeidoh jin ahi.
13 Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«
Mithasen aseijin, “hichea khun sakei bahkai aum in, potdoh leng kholai dunga ei-tha ding ahi” ati.
14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.
Jonlungpu numeinu kamsung hi, kokhuh thuh tah ahin, Pakai lung hansah chan chu hiche kokhuh sunga hi lhalut tei ding ahi.
15 Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
Chapang lungthim sunga hi ngolna dimset ahin, hinlah achunga hilchahna aum teng, ngolna chu bei tei ding ahi.
16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
Hao ding deija mivaicha sugentheija chule ahaopa pehbe mi chu vaichat nan aphah ding ahi.
17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
Nana hong phan lang miching ho thumop ngaiphan, chule kahetna hi nalung sunga het tei ding gon lang kisanlut in;
18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.
Ajeh chu hiche ho jouse hi nalung sunga nachin leh, nangma dinga lung nopna’a pang ding, chule aboncha nakam’a na phondoh thei teng, nalung lhai ding ahi.
19 For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
Ajeh chu Pakaija nakison theina dinga, tunia hi keiman nangma jah-tah’a kaiseipeh nahi.
20 Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab
Keiman nakom’a thumopna le hetthemna thucheng phatah tah kasutdoh peh nahi lou ham?
21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.
Hitiahi nangman thutah hochu nahet them’a, chutengleh nahinsol ho ang-a thu adih’a na donbut theina dinga kahil nahi.
22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
Najotho man’in mivaicha ho chom hih in, ama chu vaicha tahbeh ahi.
23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
Ajeh chu Pakai hi amaho vengtup a pang ahin, koi hileh amaho sumang achu Aman asuhmang ding ahi.
24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,
Milung chom le lunghang jing hotoh kivop dan, chule mi lungsa jing hoto jong chekhom hih in.
25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
Hitia chu naum louleh ama tobanga nachon ding, chepaina’a nanei loa nahinkho lamvai ding ahi.
26 Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!
Bat lahna’a batman a kitung doh ho bang in, batsah nan kimoh tun hih in.
27 Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
Asahna ding ima naneitah lou jongleh, nalupna jalkhun geijin pedoh jeng tan.
28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
Napu Napa khang apat gamgi melchihna song chu, nangman na chondoh lou ding ahi.
29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
Lolhingtah’a natong khut them namudoh lou ham? Amachu lengpa ang-sunga bou ding ding, michavei masanga vang ding thei lou ding ahi.
