< Ordsprogene 22 >
1 Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
Khawhthem khawzah anglakawh mingleek naak tyk, Sui ingkaw tangka anglakawh mikhaileeknaak ce tyk.
2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
Kuiqang ingkaw khawdeng awm haih nih nawh, ak synkung taw Khawsa ni.
3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.
Khawkpoekthai ing them amak leek a huawh thuk ta nawh, Khawk hang ingtaw pan nawh kyinaak sawng hy.
4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
Kawdungnaak ingkaw Khawsa kqihchahnaak taw khawhthem, kyihcahnaak ingkaw hqingnaakna awm hy.
5 Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.
Thlakche a cehnaak lamawh hling ingkaw thang awm nawh, a hqingnaak ak ngaihthyn ingtaw cece qei hy.
6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
Nasen a cehnaak hly lamawh cawngpyi lah, a pacawngnaak dy am hilh kaw.
7 Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.
Boei ing khawdeng uk nawh, them ak pu taw ak pu pek a tamnaa ni.
8 Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.
Them amak leek ak saw ing kyinaak ce hu kaw, ak kawsonaak ing a saithainaak awm hqeena awm kaw.
9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
Khawboe ak leek ing zoseennaak hu kaw, thlak khawdeng am cahnaak ak caming.
10 Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.
Thlang ak thekhanaak ce hek nawh, hqo dip sak lah, khqah qunaak ingkaw hqonaak dip kaw.
11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.
Kawlung ciimnaak lungna nawh awihneem ing awi ak kqawn taw sangpahrang ce pyina kaw.
12 HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
Bawipa mik ing simthainaak ak ta thlang ce khoemdoen nawh, cehlai amak ypawm thlang ak awi ce am ngai zaak na kaw.
13 Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«
Thlak thadam ing, “Im lengawh samthyn awm nawh, a leng kak cawn awhtaw ni cui saw thi hly nyng,” ti hy.
14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.
Nukche am kha taw lawkkhqawng ak dung soeih ing myih nawh, Bawipa ing a sawhnaakkhqi taw cek khuina tla kawm uh.
15 Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
Nasen kawlung taw qawnaak ing pin nawh, ceseiawm toelthamnaak cumcik ing ak hlana thoeng pe kaw.
16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
A boeinaak hamna khawdeng thekhana nawh boei venna ang hyp kutdo ak pe thlang taw khawdeng kaw.
17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
Thlakcyi ak awi ve nang haa keng nawh ngai lah; nak kawlung ce ka cyihnaak donaakna hawna lah.
18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.
Nak kawlung khuiawh kym nawh, nam khaawh ak soepna cak sak lah.
19 For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
Nak cangnaak ce Bawipa a venawh a awm-naak hamna tuhngawi qoe naven qoeawh ning zak sak nyng.
20 Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab
Na hamna awicyih sawmthum kawpoek leek pheknaak awi ingkaw simnaak awicyihkhqi ning zak sak nyng.
21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.
Nang anik tyikung venawh ak thym awi nak kqawnnaak pe thai ham, ak thym ingkaw ypnaak ak cu awikhqi ce am ka ni cawngpyi nawh aw?
22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
Ak khawdeng koeh thekhana nawh, ak voet vai thlang ce vawng kawtawh koeh phep.
23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
Bawipa ing amingmih ham awideng kawm saw amingmih ak thekhanaakkhqi ce thung khqi kaw.
24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,
Kawso ak nget thlang koeh heem nawh, kawpoekche ak toen koeh pyina.
25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
A khawboe oet kawm tik saw, na hqingnaak ham thang nak dunna awm kaw.
26 Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!
Kut beih ing awi ak kamkhqi venawh koeh boei.
27 Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
Ikawawm pek kawi am na tak awhtaw ikaw ham nanu na ihkhun ce pek ham nang cai?
28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
Nukdam pakdamkhqi ing syn awhkawng ami sym hawh qiilung ce koeh thoeih.
29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
A bibinaak awh ak ypawm thlang nak hu aw? anih taw thlang zap a bi ak bi am nawh, sangpahrang bi ak bi ni.