Ordsprogene 21

1 En Konges Hjerte er Bække i HERRENS Haand, han leder det hen, hvor han vil.

Konungs hjarta er i Herrens hand som bekkjer, han vender det kvar helst han vil.

2 En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.

Kvar mann tykkjer at hans eigi ferd er rett, men det er Herren som prøver hjarto.

3 At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.

At folk gjer rett og skil, er meir verdt for Herren enn offer.

4 Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.

Ovmods augo og sjølvgodt hjarta - lampa åt gudlause folk er synd.

5 Kun Overflod bringer den flittiges Raad, hver, som har Hastværk, faar kun Tab.

Umtanke hjå den annsame er berre til vinning, men hastverk berre til tap.

6 At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.

Skattevinning med ljugartunga er ein kvervande pust av deim som søkjer dauden.

7 Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.

Den vald dei gudlause gjer, skal riva deim sjølve burt, for det som er, vil dei ikkje gjera.

8 Skyldtynget Mand gaar Krogveje, den renes Gerning er ligetil.

Skuldig mann gjeng krokut veg, men den reine - han gjer si gjerning beint fram.

9 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

Betre å bu i ei krå på taket enn å ha sams hus med trettekjær kvinna.

10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.

Ugudleg manns sjæl hev hug til det vonde, hans næste finn ikkje miskunn hjå honom.

11 Maa Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han Kundskab.

Refser du spottaren, vert uvitingen vis, og lærer du vismannen, tek han mot kunnskap.

12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.

Ein rettferdig agtar på gudlause-hus, han støyter dei gudlause ned i ulukka.

13 Hvo Øret lukker for Smaamands Skrig, skal raabe selv og ikke faa Svar.

Dytter du øyra til for armings rop, skal sjølv du ropa og ikkje få svar.

14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.

Gåva i løyndom stiller vreide, og gjeving i barmen stiller største harmen.

15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udaadsmændenes Rædsel.

Det er ei gleda for rettferdig mann å gjera rett, men ei rædsla for illgjerningsmenner.

16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.

Den som viller seg burt frå klokskaps veg, han skal hamna i skuggeheimen.

17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.

Ein fatigmann vert den som elskar moro, ei vert han rik som elskar vin og olje.

18 Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.

Den gudlause vert løysepeng for den rettferdige, og utru kjem i staden for den ærlege.

19 Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.

Betre å bu i eit øydeland enn hjå arg og trættekjær kvinna.

20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Taabe af et Menneske øder det.

Vismann hev dyre skattar og olje i huset, men uvitingen øyder det upp.

21 Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.

Den som strævar etter rettferd og miskunn, han skal finna liv og rettferd og æra.

22 Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede paa.

Ein by med kjempor tek vismannen inn, og han bryt ned den borgi som byen lit på.

23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler.

Den som varar sin munn og si tunga, han varar si sjæl frå trengslor.

24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.

Ein ovmodig og ubljug kallar me spottar, ein som fer fram med ofselegt ovmod.

25 Den lades Attraa bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.

Lysti åt letingen drep honom sjølv, for henderne hans vil inkje gjera.

26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.

Heile dagen snikjer den snikne, men ein rettferdig gjev og sparer inkje.

27 Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især naar det ofres for Skændselsdaad.

Offer frå gudlause er ei gruv, og endå meir når dei samstundes emnar på ilt.

28 Løgnagtigt Vidne gaar under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.

Eit ljugar-vitne skal ganga til grunns, men ein mann som lyder etter, skal få tala alltid.

29 Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.

Gudlaus mann ter seg skamlaus, men den ærlege gjeng sine vegar stødigt.

30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Raad er intet over for HERREN.

Det finst ingen visdom og inkje vit og ingi råd imot Herren.

31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENS Sag.

Hesten vert budd til herferdsdagen, men sigeren kjem ifrå Herren.