Ordsprogene 21
1 En Konges Hjerte er Bække i HERRENS Haand, han leder det hen, hvor han vil.
Sicut divisiones aquarum, ita cor regis in manu Domini: quocumque voluerit, inclinabit illud.
2 En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
Omnis via viri recta sibi videtur: appendit autem corda Dominus.
3 At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.
Facere misericordiam et iudicium, magis placet Domino quam victimae.
4 Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.
Exaltatio oculorum est dilatatio cordis: lucerna impiorum peccatum.
5 Kun Overflod bringer den flittiges Raad, hver, som har Hastværk, faar kun Tab.
Cogitationes robusti semper in abundantia: omnis autem piger semper in egestate est.
6 At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.
Qui congregat thesauros lingua mendacii, vanus et excors est, et impingetur ad laqueos mortis.
7 Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.
Rapinae impiorum detrahent eos, quia noluerunt facere iudicium.
8 Skyldtynget Mand gaar Krogveje, den renes Gerning er ligetil.
Perversa via viri, aliena est: qui autem mundus est, rectum opus eius.
9 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
Melius est sedere in angulo domatis, quam cum muliere litigiosa, et in domo communi.
10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.
Anima impii desiderat malum, non miserebitur proximo suo.
11 Maa Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han Kundskab.
Mulctato pestilente sapientior erit parvulus: et si sectetur sapientem, sumet scientiam.
12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.
Excogitat iustus de domo impii, ut detrahat impios a malo.
13 Hvo Øret lukker for Smaamands Skrig, skal raabe selv og ikke faa Svar.
Qui obturat aurem suam ad clamorem pauperis, et ipse clamabit, et non exaudietur.
14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.
Munus absconditum extinguit iras: et donum in sinu indignationem maximam.
15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udaadsmændenes Rædsel.
Gaudium iusto est facere iudicium: et pavor operantibus iniquitatem.
16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.
Vir, qui erraverit a via doctrinae, in coetu gigantum commorabitur.
17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.
Qui diligit epulas, in egestate erit: qui amat vinum, et pinguia, non ditabitur.
18 Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.
Pro iusto dabitur impius: et pro rectis iniquus.
19 Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.
Melius est habitare in terra deserta, quam cum muliere rixosa et iracunda.
20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Taabe af et Menneske øder det.
Thesaurus desiderabilis, et oleum in habitaculo iusti: et imprudens homo dissipabit illud.
21 Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.
Qui sequitur iustitiam et misericordiam, inveniet vitam, et gloriam.
22 Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede paa.
Civitatem fortium ascendit sapiens, detraxitque robur fiduciae eius.
23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler.
Qui custodit os suum, et linguam suam, custodit ab angustiis animam suam.
24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.
Superbus et arrogans vocatur indoctus, qui in ira operatur superbiam.
25 Den lades Attraa bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.
Desideria occidunt pigrum: noluerunt enim quidquam manus eius operari:
26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.
tota die concupiscit et desiderat: qui autem iustus est, tribuet, et non cessabit.
27 Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især naar det ofres for Skændselsdaad.
Hostiae impiorum abominabiles, quae offeruntur ex scelere.
28 Løgnagtigt Vidne gaar under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.
Testis mendax peribit: vir obediens loquetur victoriam.
29 Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.
Vir impius procaciter obfirmat vultum suum: qui autem rectus est, corrigit viam suam.
30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Raad er intet over for HERREN.
Non est sapientia, non est prudentia, non est consilium contra Dominum.
31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENS Sag.
Equus paratur ad diem belli: Dominus autem salutem tribuit.
