Ordsprogene 21
1 En Konges Hjerte er Bække i HERRENS Haand, han leder det hen, hvor han vil.
Kè a wa a se tankou kanal dlo nan men SENYÈ a; Li vire l kote Li vle.
2 En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
Chemen a yon moun bon nan pwòp zye li; men SENYÈ a peze kè yo.
3 At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.
SENYÈ a pito ladwati ak lajistis plis pase sakrifis.
4 Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.
Zye ki leve wo ak kè ki plen ògèy; lanp a mechan yo se peche.
5 Kun Overflod bringer den flittiges Raad, hver, som har Hastværk, faar kun Tab.
Plan a dilijan an mennen byen si, vè avantaj; men tout moun ki aji san reflechi va, san dout, vin pòv.
6 At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.
Ranmase anpil byen ak lang k ap bay manti se yon vapè k ap sove ale, k ap kouri dèyè lanmò.
7 Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.
Vyolans a mechan yo va trennen yo fè yo pati, akoz yo refize aji ak jistis.
8 Skyldtynget Mand gaar Krogveje, den renes Gerning er ligetil.
Chemen a yon moun koupab kwochi; men pou sila ki san tach la, kondwit li dwat.
9 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
Li pi bon pou viv nan ti kwen sou twati a pase nan yon kay ak yon fanm k ap fè kont tout tan.
10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.
Nanm a mechan an vle mal; vwazen li an pa twouve gras nan zye l.
11 Maa Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han Kundskab.
Lè mokè a vin pini, moun san konprann nan vin saj; men lè moun saj la enstwi, li resevwa konesans.
12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.
Lè sila ki dwat, pran an konsiderasyon kay mechan an, afè mechan an vin detwi nèt.
13 Hvo Øret lukker for Smaamands Skrig, skal raabe selv og ikke faa Svar.
Sila ki fèmen zòrèy li a kri aflije a, va vin kriye pou kont li, men li p ap jwenn repons.
14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.
Yon kado vèse an sekrè kalme fachez, e yon anba tab ki glise rive, bese gwo kòlè.
15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udaadsmændenes Rædsel.
Aplike lajistis se yon plezi pou moun dwat; men se yon gwo laperèz pou malfektè inikite yo.
16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.
Yon nonm egare ki kite chemen bon konprann nan, va jwenn repo nan asanble mò yo.
17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.
Sila ki renmen plezi, va vin pòv; sila ki renmen diven ak lwil, p ap janm rich.
18 Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.
Mechan an se yon ranson pou moun dwat yo; e sila ki fè trèt la pou sila ki kanpe janm.
19 Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.
Li pi bon pou rete nan dezè pase viv ak yon fanm k ap agase moun tout tan.
20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Taabe af et Menneske øder det.
Gen bèl trezò ak lwil nan abitasyon a moun saj la; men, moun san konprann nan vale tout.
21 Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.
Sila ki swiv ladwati ak fidelite a jwenn lavi, ladwati ak lonè.
22 Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede paa.
Yon nonm saj monte sou miray vil pwisan, e fè tonbe sitadèl la ki te bay yo konfyans.
23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler.
Sila ki veye bouch li ak lang li pwoteje nanm li kont gwo twoub.
24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.
Ògèy, Monte Tèt Wo, Mokè; men tit a sila ki aji nan ògèy ak ensolans yo.
25 Den lades Attraa bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.
Se volonte a parese a ki fè l mouri, paske men li refize travay;
26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.
Gen moun tout lajounen kap anvi yon bagay, pandan moun dwat yo ap vèse bay san rete.
27 Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især naar det ofres for Skændselsdaad.
Sakrifis a mechan yo abominab; se konbyen anplis, lè l pote ak movèz fwa.
28 Løgnagtigt Vidne gaar under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.
Yon fo temwen va peri; men sila ki koute verite a va pale ak letènite.
29 Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.
Moun mechan an afiche yon figi brav; men pou moun ladwati a, chemen li an sèten.
30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Raad er intet over for HERREN.
Nanpwen sajès, ni bon konprann, ni konsèy kont SENYÈ a.
31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENS Sag.
Cheval la prepare pou jou batay la; men viktwa a se nan men SENYÈ a.
