Ordsprogene 21
1 En Konges Hjerte er Bække i HERRENS Haand, han leder det hen, hvor han vil.
As departyngis of watris, so the herte of the kyng is in the power of the Lord; whidur euer he wole, he schal bowe it.
2 En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
Ech weye of a man semeth riytful to hym silf; but the Lord peisith the hertis.
3 At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.
To do merci and doom plesith more the Lord, than sacrifices doen.
4 Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.
Enhaunsyng of iyen is alargyng of the herte; the lanterne of wickid men is synne.
5 Kun Overflod bringer den flittiges Raad, hver, som har Hastværk, faar kun Tab.
The thouytis of a stronge man ben euere in abundaunce; but ech slow man is euere in nedynesse.
6 At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.
He that gaderith tresours bi the tunge of a leesing, is veyne, and with outen herte; and he schal be hurtlid to the snaris of deth.
7 Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.
The raueyns of vnpitouse men schulen drawe hem doun; for thei nolden do doom.
8 Skyldtynget Mand gaar Krogveje, den renes Gerning er ligetil.
The weiward weie of a man is alien fro God; but the werk of hym that is cleene, is riytful.
9 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
It is betere to sitte in the corner of an hous with oute roof, than with a womman ful of chydyng, and in a comyn hous.
10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.
The soule of an vnpitouse man desirith yuel; he schal not haue merci on his neiybore.
11 Maa Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han Kundskab.
Whanne a man ful of pestilence is punyschid, a litil man of wit schal be the wisere; and if he sueth a wijs man, he schal take kunnyng.
12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.
A iust man of the hous of a wickid man thenkith, to withdrawe wickid men fro yuel.
13 Hvo Øret lukker for Smaamands Skrig, skal raabe selv og ikke faa Svar.
He that stoppith his eere at the cry of a pore man, schal crye also, and schal not be herd.
14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.
A yift hid quenchith chidyngis; and a yift in bosum quenchith the moost indignacioun.
15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udaadsmændenes Rædsel.
It is ioye to a iust man to make doom; and it is drede to hem that worchen wickidnesse.
16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.
A man that errith fro the weie of doctryn, schal dwelle in the cumpany of giauntis.
17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.
He that loueth metis, schal be in nedynesse; he that loueth wiyn and fatte thingis, schal not be maad riche.
18 Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.
An vnpitouse man schal be youun for a iust man; and a wickid man schal be youun for a riytful man.
19 Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.
It is betere to dwelle in a desert lond, than with a womman ful of chidyng, and wrathful.
20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Taabe af et Menneske øder det.
Desirable tresoure and oile is in the dwelling places of a iust man; and an vnprudent man schal distrie it.
21 Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.
He that sueth riytfulnesse and mercy, schal fynde lijf and glorie.
22 Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede paa.
A wijs man stiede `in to the citee of stronge men, and distriede the strengthe of trist therof.
23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler.
He that kepith his mouth and his tunge, kepith his soule from angwischis.
24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.
A proude man and boosteere is clepid a fool, that worchith pride in ire.
25 Den lades Attraa bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.
Desiris sleen a slow man; for hise hondis nolden worche ony thing.
26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.
Al dai he coueitith and desirith; but he that is a iust man, schal yyue, and schal not ceesse.
27 Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især naar det ofres for Skændselsdaad.
The offringis of wickid men, that ben offrid of greet trespas, ben abhomynable.
28 Løgnagtigt Vidne gaar under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.
A fals witnesse schal perische; a man obedient schal speke victorie.
29 Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.
A wickid man makith sad his cheer vnschamefastli; but he that is riytful, amendith his weie.
30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Raad er intet over for HERREN.
No wisdom is, no prudence is, no counsel is ayens the Lord.
31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENS Sag.
An hors is maad redi to the dai of batel; but the Lord schal yyue helthe.
