Ordsprogene 21
1 En Konges Hjerte er Bække i HERRENS Haand, han leder det hen, hvor han vil.
Siangpahrang ih palung loe, vapui baktiah Angraeng ban ah oh moe, a koehhaih ahmuen bangah longh.
2 En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
Kami maeto boih mah a caehhaih loklam to toeng, tiah poek; toe Angraeng loe palungthin ni khingh.
3 At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.
Angbawnhaih ah paek ih hmuen pongah loe, katoengah sak ih hmuen, katoengah lokcaekhaih to Angraeng mah koeh kue.
4 Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.
Azat panoek ai mik tamdai hoi amoek palungthin, kahoih ai kami ih hmaithaw loe zaehaih hae ni.
5 Kun Overflod bringer den flittiges Raad, hver, som har Hastværk, faar kun Tab.
Poek het pacoengah toksah kami loe angraeng, tawt kaak hoi toksah kami loe amtang.
6 At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.
Lok amlaihaih hoi hak ih hmuen loe kazawk tamai hoi duekhaih thaang ah ni oh.
7 Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.
Kahoih ai kaminawk loe kahoih hmuen to sak koeh o ai pongah, a sak o ih sethaih hmuen mah angmacae to amrosak tih.
8 Skyldtynget Mand gaar Krogveje, den renes Gerning er ligetil.
Kami caehhaih loklam loe angkawnh; toe poekciim kami toksakhaih loe toeng.
9 Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
Angzoeh koeh zu hoiah kawk parai im ah oh pongah loe, imphu ranui ih im takii ah oh to hoih kue.
10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.
Kahoih ai kami loe uthaih palung to tawnh; a imtaeng kami nuiah doeh tahmenhaih tawn ai.
11 Maa Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han Kundskab.
Kahoih ai kami danpaek naah, poek tawn ai kami to palungha lat; palungha kami thuitaek naah loe anih mah panoekhaih to hak.
12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.
Katoeng kami loe kahoih ai kami ih im to palunghahaih hoiah khet; toe kahoih ai kami loe a sak ih sethaih pongah amrosak.
13 Hvo Øret lukker for Smaamands Skrig, skal raabe selv og ikke faa Svar.
Amtang kami qah naah naa tamuep kami loe, a qah naah mi mah doeh tahngai pae mak ai.
14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.
Tamquta hoi paek ih tangqum mah palungphuihaih dipsak; tamquta hoi paek ih bokhaih tangqum mah kanung parai palungphuihaih to dipsak.
15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udaadsmændenes Rædsel.
Kahoih kami loe katoeng hmuen sakhaih nuiah anghoehaih tawnh; toe sethaih sah kami hanah loe amrohaih ah oh.
16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.
Palunghahaih loklam hoi amkhraeng kami loe kadueh kaminawk salakah ni anghak tih.
17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.
Nawmhaih koeh kami loe amtang tih; mu hoi situi koeh kami doeh angraeng mak ai.
18 Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.
Kahoih ai kami loe katoeng kami akranghaih ah oh moe, zaehaih sah kami loe katoeng kami hanah oh.
19 Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.
Angzoeh koeh moe, poeksae zu hoi nawnto oh pongah loe, praezaek ah oh to hoih kue.
20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Taabe af et Menneske øder det.
Palungha im ah loe buh hoi situi amthlai pok ah oh; toe kamthu loe a tawnh ih hmuennawk to tahmat boih.
21 Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.
Toenghaih hoi tahmenhaih pakrong kami loe hinghaih, toenghaih hoi ahmin pakoehhaih to hnuk.
22 Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede paa.
Palungha kami loe thacak kami ih vangpui to tuk moe, nihcae mah oep o ih sipae to phraek pae thaih.
23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler.
Pahni hoi palai cip kami loe raihaih thung hoi a hinghaih loih thai hanah angvaeng kami ah oh.
24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.
Amoek moe, palungphui thaih kami loe amoek kami, minawk pahnuithuih kami, tiah kawk o.
25 Den lades Attraa bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.
Thasae kami loe bantha set pongah, vawthaih mah duehsak tih.
26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.
To baktih kami loe ni thokkruek angaihaih pop aep aep; toe katoeng kami loe paawt ai ah paek.
27 Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især naar det ofres for Skændselsdaad.
Kahoih ai kami mah paek ih angbawnhaih hmuen loe panuet thoh; anih mah kasae poekhaih palungthin hoi hmuen to sin nahaeloe kawkruk maw panuet thok aep tih!
28 Løgnagtigt Vidne gaar under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.
Amsoem ai hnukungah kaom kami loe amro tih; toe lok thaih tangtang kami loe katoeng ah lokthuih.
29 Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.
Kasae kami loe mikhmai pan thai ai; toe katoeng kami loe a caehhaih loklam to poek.
30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Raad er intet over for HERREN.
Angraeng ai ah loe palunghahaih, panoekhaih hoi sak atimhaih loe azom pui ni.
31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENS Sag.
Misatuk hanah hrang to suek coek boeh; toe misa pazawkhaih loe Angraeng ih ni.
