< Ordsprogene 20 >
1 En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
Sharab kishini reswa qilar, Haraq kishini ghaljirlashturar; Kimki uninggha bérilip ézip ketse, eqilsizdur.
2 Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
Padishahning ghezipi shirning hörkirishige oxshash qorqunchluqtur; Uning achchiqini keltürgen, öz jénigha jaza chüshürer.
3 Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.
Özini majiradin néri qilish kishining izzitidur; Biraq herbir exmeq özini basalmas.
4 Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
Hurun adem qishta yer heydimes; Yighim waqtida yoqluqta qélip ashliq tiler.
5 Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
Kishining könglidiki oy-niyetliri chongqur sugha oxshashtur; Yorutulghan adem ularni tartip alalaydu.
6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
Özini sadiq deydighanlar köptur; Biraq ishenchlik bir ademni kim tapalisun?
7 Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.
Heqqaniy adem diyanetlik yolda mangar; Uning perzentlirige bext-beriket qaldurular!
8 Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
Padishah adalet textide olturghanda, Hemme yamanliqni közi bilen qoghlaydu.
9 Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«
Kim özini gunahdin tazilandim, Wijdanim paklandi, déyeleydu?
10 To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.
Ikki xil taraza téshi, Ikki xil küre ishlitish, Oxshashla Perwerdigargha yirginchliktur.
11 Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
Hetta bala öz xisliti bilen biliner; Uning qilghanlirining pak, durus yaki emesliki heriketliridin körünüp turar.
12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
Köridighan közni, anglaydighan qulaqni, Her ikkisini Perwerdigar yaratti.
13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
Uyqugha amraq bolma, namratliqqa uchraysen; Közüngni échip oyghaq bol, néning mol bolar.
14 Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.
Xéridar mal alghanda: «Nachar iken, nachar iken!» dep qaqshaydu; Élip ketkendin kéyin [«Ésil nerse, erzan aldim» dep] maxtinidu.
15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
Altun bar, leel-yaqutlarmu köptur; Biraq bilimni béghishlighan lewler némidégen qimmetlik göherdur!
16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Yatqa képil bolghan kishidin qerzge tonini tutup alghin; Yat xotun’gha kapalet bergen kishidin kapalet puli al.
17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
Aldap érishken tamaq tatliqtur; Kéyin, uning yégini shéghil bolar.
18 Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
Pilanlar meslihet bilen békitiler; Pishqan körsetme bilen jeng qilghin.
19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!
Gep toshughuchi sirlarni ashkarilar; Shunga walaqtekkür bilen arilashma.
20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.
Kimki ata-anisini haqaret qilsa, Uning chirighi zulmet qarangghusida öcher!
21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
Téz érishken miras haman beriketlik bolmas.
22 Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.
Yamanliqqa yamanliq qayturay déme; Perwerdigargha tayinip küt, U derdingge yéter.
23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
Ikki xil taraza téshi Perwerdigargha yirginchliktur; Saxta ölchem qet’iy yarimas.
24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
Insanning hayatliq qedemlirini Perwerdigar belgileydu; Undaqta insan öz musapisini nedin bilsun?
25 Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.
Bir nersisini yéniklik bilen «[Xudagha] atalghan!» dep wede bérish, Qesemlerdin kéyin ikkilinip qayta oylinish, Öz jénini qiltaqqa chüshürgen’ge barawer.
26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.
Dana padishah yamanlarni topanni sorughandek soruwétidu, Xaman tepkendek tuluq bilen yanjiwéter.
27 Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.
Ademning roh-wijdani — Perwerdigarning chirighidur, U qelbning herbir teglirini tekshürüp perq éter.
28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
Méhir-shepqet we heqiqet padishahni saqlaydu; U méhir-shepqet bilenla öz textini mustehkemleydu.
29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.
Yash yigitlerning qawulluqi ularning pexridur; Qérilarning izziti aq chachliridur.
30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
Terbiye yariliri yamanliqni tazilap chiqirar, Tayaq izliri ich-baghirni taza qilar.