Ordsprogene 20

1 En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.

Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.

2 Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.

Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.

3 Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.

Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.

4 Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.

Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.

5 Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.

6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?

7 Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.

Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.

8 Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.

En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.

9 Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«

Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?

10 To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.

To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.

11 Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.

Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.

12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.

Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.

13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.

Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.

14 Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.

Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.

15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.

Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.

16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.

17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.

Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.

18 Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!

Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!

19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!

Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.

20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.

Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.

21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.

Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.

22 Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.

Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.

23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.

To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.

24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?

25 Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.

Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det.

26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.

En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.

27 Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.

Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.

28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.

Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.

29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.

En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.

30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.

En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.