< Ordsprogene 20 >
1 En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
Misurtui ing thlang thekhanaak pe nawh, zuu ing awipungnaak coeng sak hy.
2 Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
Sangpahrang ak kawsonaak taw samthyn a kaawk ing myih nawh, kaw ak so sak taw amah a hqingnaak ak khawng ni.
3 Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.
Kawsonaak ak qei thlang ing kyihcahnaak hu kawm saw, cehlai thlakqaw ingtaw hqo hu hy.
4 Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
Thlang thakdam ing khaw a dingawh lai a thawl ngak nawh; cedawngawh caang ah huiawh ai thoeh kawm saw, ikawawm am ta kaw.
5 Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
Kawlung khuiawh cainaak taw tui amyihna dung hlai hy, simnaak ak ta thlang ing ni ik-oeih a coeng sak hy.
6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
Thlak ypawmna kqawn qu mai kawm uh, ak ypawm tang unu ak awm?
7 Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.
Thlakdyng, khawkpoek khawkhan thainaak ak ta a cakhqi taw thlang zoseenkhqi ni.
8 Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
Awitlyknaak awh Sangpahrang ing awi ak tlyk awh, a mik ing theem amak leek boeih ce khqaa ing zah amyihna zaap boeih hy.
9 Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«
“Kak kawlung ciim sak nyng, thawlhnaak awhkawng ciimcaih nyng,” tinawh uing ak kqawn thai?
10 To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.
Tahnaak amak thym ingkaw tehnaak amak thym boeih Bawipa ing tyih qawi haih hy.
11 Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
Nasen awm a bibi ing ak thym ak thawlh dang sak hy.
12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
Zaaknaak haa ingkaw huhnaak mik ve Bawipa ing ni a sai qawi haih.
13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
Ih koeh lungna khawdeng kawp ti; hqak nawh meet lah awklek ainaa ta kawp ti.
14 Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.
Them ak thlaikung ing them ak thlaihawh “Am leek hy, am leek hy,” tinawh, ang voei huna a them thlaihawh oequ hy.
15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
Sui awm nawh, cak phu tlo awm awm moe, cyihnaak awi ak kqawn hui taw lung phu tlo soeih ing myih hy.
16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Thlangchang asyng naak ham ak dyihpyi-kung ingkaw nukche ak dyihpyikung ing a hii ce hawlh seh.
17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
Quuk buh ang hypna ai ve thlang ing tui sak hy, cehlai a huna am kha ce lungqiit ing be kaw.
18 Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
Thlang doet nawh ik-oeih cainaak ta. Ak leekna cai hqeet nawh ceemqal ce tlyk.
19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!
Thlang awihpung khawlakawh ak van ing awihyp ce pho sak hy; Ceamyihna awmsaw awi ak pung thlang ce koeh pyi na.
20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.
A nu mai aw, a pa mai aw qun ak khy pek taw, thanlung ak hyp huiawh a maihchoei him pekna awm kaw.
21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
Ak cykawh ang tawnna huh qo cetaw a huna zoseetnaak na awm kaw.
22 Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.
“Thawlh thung lah vang,” koeh ti, Khawsa ce qeh cang nawh, anih ing ni loet sak kaw.
23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
Tahnaak amak thym taw Bawipa mikhuhawh tuih kawi ni, amak thym tehnaak awm am leek hy.
24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
Thlanghqing a khawkhannaak Bawipa ing a hqui ni, cekkaana thlanghqing ing ikawmyihna a sim hly thai?
25 Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.
Poek kaana hqingtawnnaak ing Khawsa them pek ingkaw awikam coengawh hu ak nawng tlaih taw amah ham thang ak dun khoeng ak thlang ni.
26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.
Sangpahrang ak cyi ing thlakche ce hqimqa nawh awideng hy.
27 Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.
Thlanghqing kak kawlung taw Bawipa a maihchoeina awm nawh, kawlung khui a dungnaak dy coei pheng thai hy.
28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
Lungnaak ingkaw awitak ing sangpahrang ce syng sak nawh; lungnaak ingawh ang ngawih-naak ce cak sak hy.
29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.
Cacoen a boeimangnaak taw ak thamahnaak ni, Pacawng a dawnaak taw a lumkqawk sampainaak ni.
30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
Mynmaa kawlawknaak ing boeibaai caih sak nawh, vyyknaak ing kawlung ak khui dy ciim sak hy.