< Ordsprogene 2 >
1 Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig,
I oƣlum, ǝgǝr sɵzlirimni ⱪobul ⱪilsang, Nǝsiⱨǝtlirimni ⱪǝlbinggǝ püksǝng,
2 idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
Əgǝrdǝ danaliⱪⱪa ⱪulaⱪ salsang, Yoruⱪluⱪⱪa erixixkǝ kɵngül bǝrsǝng,
3 ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
Əgǝr ǝⱪil-parasǝtkǝ tǝxna bolup iltija ⱪilsang, Yoruⱪluⱪⱪa erixix üqün yuⱪiri awazda yelinsang,
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
Əgǝr kümüxkǝ intilgǝndǝk intilsǝng, Yoxurun gɵⱨǝrni izdigǝndǝk izdisǝng,
5 da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
Undaⱪta Pǝrwǝrdigardin [ⱨǝⱪiⱪiy] ⱪorⱪuxni bilidiƣan bolisǝn, Wǝ sanga Hudani tonux nesip bolidu.
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
Qünki Pǝrwǝrdigar danaliⱪ bǝrgüqidur; Uning aƣzidin bilim bilǝn yoruⱪluⱪ qiⱪidu.
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
U durus yaxawatⱪanlar üqün mol ⱨekmǝt tǝyyarlap ⱪoyƣandur, U wijdanliⱪ adǝmlǝr üqün ⱪalⱪandur.
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
U adilliⱪ ⱪilƣuqilarning yollirini asraydu, Ihlasmǝn bǝndilirining yolini ⱪoƣdaydu.
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
U qaƣda ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ, adilliⱪ wǝ durusluⱪni, Xundaⱪla ⱨǝrⱪandaⱪ güzǝl yolni qüxinidiƣan bolisǝn.
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
Danaliⱪ ⱪǝlbinggǝ kirixi bilǝnla, Bilim kɵnglünggǝ yeⱪixi bilǝnla,
11 Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter —
Pǝm-parasǝt seni ⱪoƣdaydu, Yoruⱪluⱪ seni saⱪlaydu.
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange,
Ular seni yaman yoldin, Tili zǝⱨǝr adǝmlǝrdin ⱪutⱪuzidu;
13 som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje.
Yǝni toƣra yoldin qǝtnigǝnlǝrdin, Ⱪarangƣu yollarda mangidiƣanlardin,
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
Rǝzillik ⱪilixni ⱨuzur kɵridiƣanlardin, Yamanliⱪning ziyanlirini huxalliⱪ dǝp bilidiƣanlardin,
15 de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor —
Yǝni ǝgri yollarda mangidiƣanlardin, Ⱪingƣir yolda mangidiƣanlardin ⱪutⱪuzidu.
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
[Danaliⱪ] seni buzuⱪ ayaldin, Yǝni xirin sɵzlǝr bilǝn azdurmaⱪqi bolƣan namǝⱨrǝm ayallardin ⱪutⱪuzidu.
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
[Bundaⱪ ayallar] yax waⱪtida tǝgkǝn jorisini taxlap, Huda aldidiki nikaⱨ ⱪǝsimini untuƣan wapasizlardindur.
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
Uning ɵyigǝ baridiƣan yol ɵlümgǝ apiridiƣan yoldur, Uning mangidiƣan yolliri adǝmni ǝrwaⱨlar makaniƣa baxlaydu.
19 tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier —
Uning ⱪexiƣa barƣanlarning birimu ⱪaytip kǝlgini yoⱪ, Ulardin birimu ⱨayatliⱪ yolliriƣa erixkini yoⱪ.
20 at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
[Xularni qüxǝnsǝng] yahxilarning yolida mangisǝn, Ⱨǝⱪⱪaniylarning yollirini tutisǝn.
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Qünki durus adǝm zeminda yaxap ⱪalalaydu, Mukǝmmǝl kixi bu yǝrdǝ makanlixalaydu.
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
Lekin rǝzillǝr zemindin üzüp taxlinidu, Wapasizlar uningdin yuluwetilidu.