< Ordsprogene 2 >

1 Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig,
Fili mi, si susceperis sermones meos, et mandata mea absconderis penes te,
2 idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
ut audiat sapientiam auris tua: inclina cor tuum ad cognoscendam prudentiam.
3 ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
Si enim sapientiam invocaveris, et inclinaveris cor tuum prudentiæ:
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
si quæsieris eam quasi pecuniam, et sicut thesauros effoderis illam:
5 da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
tunc intelliges timorem Domini, et scientiam Dei invenies:
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
quia Dominus dat sapientiam: et ex ore eius prudentia, et scientia.
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
Custodiet rectorum salutem, et proteget gradientes simpliciter,
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
servans semitas iustitiæ, et vias sanctorum custodiens.
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Tunc intelliges iustitiam, et iudicium, et æquitatem, et omnem semitam bonam.
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
Si intraverit sapientia cor tuum, et scientia animæ tuæ placuerit:
11 Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter —
consilium custodiet te, et prudentia servabit te,
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange,
ut eruaris a via mala, et ab homine, qui perversa loquitur:
13 som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje.
qui relinquunt iter rectum, et ambulant per vias tenebrosas:
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
qui lætantur cum malefecerint, et exultant in rebus pessimis:
15 de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor —
quorum viæ perversæ sunt, et infames gressus eorum.
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
Ut eruaris a muliere aliena, et ab extranea, quæ mollit sermones suos,
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
et relinquit ducem pubertatis suæ,
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
et pacti Dei sui oblita est. inclinata est enim ad mortem domus eius, et ad inferos semitæ ipsius. (questioned)
19 tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier —
omnes, qui ingrediuntur ad eam, non revertentur, nec apprehendent semitas vitæ.
20 at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
Ut ambules in via bona: et calles iustorum custodias.
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Qui enim recti sunt, habitabunt in terra, et simplices permanebunt in ea.
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
Impii vero de terra perdentur: et qui inique agunt, auferentur ex ea.

< Ordsprogene 2 >