< Ordsprogene 2 >
1 Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig,
Tulik nutik, lutlut ke ma nga luti nu sum, ac tia mulkunla ma nga fahk kom in oru.
2 idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
Lohng kas in lalmwetmet, ac srike kom in kalem kac.
3 ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
Aok, ngisre in oasr etauk lom, ac kwafe tuh kom in liyaten.
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
Suk aklohya, in oana ke kom ac suk silver ku kutu ma saok su oan wikla.
5 da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
Kom fin oru ouinge na kom fah etu lah mea kalmen sangeng sin LEUM GOD, ac konauk in etu ke God.
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
LEUM GOD pa ase lalmwetmet; etauk ac kalem tuku sel me.
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
El sang kasru nu sin mwet suwohs, ac El karinganang mwet moul pwaye.
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
El karinganulos su oru wo nu sin mwet ngia, ac taranulos su inse pwaye nu sel.
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Kom fin porongeyu, kom ac etu ma pwaye, suwohs, ac wo. Na kom ac etu lah mea fal kom in oru.
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
Kom ac lalmwetmet, ac etauk lom ac fah mwe insewowo nu sum.
11 Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter —
Liyaten ac kalem lom ac loangekom —
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange,
ac sruokkomi kom in tia oru ma sutuu. Ma inge ac fah srikomla liki mwet su purakak lokoalok ke kas lalos —
13 som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje.
mwet su fahsr liki moul suwohs, ac som nu ke moul in lohsr,
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
mwet su engan in oru ma koluk, ac insewowokin moul lusrongten ac sesuwos,
15 de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor —
mwet kutasrik su tia ku in lulalfongiyuk.
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
Kom ac fah ku in kaingkunla kutena mutan koluk su ac srike in srife kom ke kas emwem lal,
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
su tia pwaye nu sin mukul tumal, ac tia esam wuleang el oru ye mutun God.
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
Kom fin som nu lohm sel, kom fahsr nu ke inkanek in misa. Kom fin som nu we, kom suwoswos nu ke facl sin misa.
19 tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier —
Wangin sie mwet su utyak nu yorol nu foloko. El tiana foloko nu ke inkanek in moul.
20 at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
Ouinge kom in etai moul lun mwet wo, ac moulkin moul suwoswos.
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Mwet suwoswos — elos su pwaye in ma nukewa — ac fah muta in facl sesr uh.
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
Tuh God El ac tulakunla mwet koluk uh liki acn uh, ac fusulosyak su orekma koluk.