Ordsprogene 2
1 Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig,
Mi sone, if thou resseyuest my wordis, `and hidist myn heestis anentis thee;
2 idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
that thin eere here wisdom, bowe thin herte to knowe prudence.
3 ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
For if thou inwardli clepist wisdom, and bowist thin herte to prudence;
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
if thou sekist it as money, and diggist it out as tresours;
5 da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
thanne thou schalt vndirstonde the drede of the Lord, and schalt fynde the kunnyng of God.
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
For the Lord yyueth wisdom; and prudence and kunnyng is of his mouth.
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
He schal kepe the heelthe of riytful men, and he schal defende hem that goen sympli.
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
And he schal kepe the pathis of riytfulnesse, and he schal kepe the weies of hooli men.
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Thanne thou schalt vndirstonde riytfulnesse, and dom, and equytee, and ech good path.
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
If wysdom entrith in to thin herte, and kunnyng plesith thi soule,
11 Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter —
good councel schal kepe thee, and prudence schal kepe thee; that thou be delyuered fro an yuel weie,
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange,
and fro a man that spekith weiward thingis.
13 som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje.
Whiche forsaken a riytful weie, and goen bi derk weies;
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
whiche ben glad, whanne thei han do yuel, and maken ful out ioye in worste thingis;
15 de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor —
whose weies ben weywerd, and her goyingis ben of yuel fame.
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
That thou be delyuered fro an alien womman, and fro a straunge womman, that makith soft hir wordis;
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
and forsakith the duyk of hir tyme of mariage,
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
and hath foryete the couenaunt of hir God. For the hous of hir is bowid to deeth, and hir pathis to helle.
19 tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier —
Alle that entren to hir, schulen not turne ayen, nether schulen catche the pathis of lijf.
20 at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
That thou go in a good weie, and kepe the pathis of iust men.
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Forsothe thei that ben riytful, schulen dwelle in the lond; and symple men schulen perfitli dwelle ther ynne.
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
But vnfeithful men schulen be lost fro the loond; and thei that doen wickidli, schulen be takun awey fro it.
