Ordsprogene 2
1 Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig,
Ka ca, ka ol na doe tih ka olpaek he na khuiah na khoem atah,
2 idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
Cueihnah te na hna neh hnatung lamtah na lungbuei te lungcuei taengla maelh.
3 ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
Yakmingnah ham te khue tih lungcuei ham na ol na huel atah,
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
Te te cak bangla na moeh tih kawn bangla na thaih atah,
5 da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
BOEIPA hinyahnah te yakming lamtah Pathen kah mingnah te dang van.
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
BOEIPA long tah a ka dong lamkah cueihnah ni mingnah neh lungcuei la a paek.
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
Aka thuem ham tah lungming cueihnah khaw a khoem a khoem pah tih thincaknah neh aka cet ham photling la om.
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
Tiktamnah kah caehlong te a kueinah tih a hlangcim, hlangcim kah longpuei tah a ngaithuen pah.
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Te daengah ni duengnah, tiktamnah, vanat la namtlak then boeih te na yakming eh.
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
Cueihnah te na lungbuei khuila ha kun vaengah mingnah loh na hinglu te a hmae sak ni.
11 Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter —
Thuepnah loh nang te n'ngaithuen vetih lungcuei loh nang n'kueinah ni.
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange,
Boethae longpuei lamkah khaw, calaak ol aka thui hlang taeng lamkah khaw nang ng'huul ni.
13 som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje.
Hmaisuep longpuei ah pongpa hamla, a dueng caehlong a toeng.
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
Boethae saii ham ko aka hoe loh boethae calaak dongah omngaih uh.
15 de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor —
A caehlong aka paihaeh sak rhoek loh a namtlak ah kho a hmang.
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
Kholong hlanglak nu taeng lamkah neh anih kah hoem ol khui lamloh nang aka huul ham ni.
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
A camoe kah a boeihlum te a hnoo tih a Pathen kah paipi te a hnilh.
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
A imkhui khaw duek hamla aka a namtlak khaw sairhai taengla ngooi coeng.
19 tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier —
Anih taengla aka pawk boeih tah ha mael uh voel pawt dae hingnah caehlong khaw kae uh hae pawh.
20 at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
Te daengah ni hlang then longpuei ah na pongpa vetih hlang dueng kah caehlong khaw na ngaithuen eh.
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Aka thuem rhoek long tah khohmuen te kho a sak uh thil vetih a khuiah kodam la sueng uh ni.
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
Tedae halang rhoek tah khohmuen lamloh a hnawt uh vetih hnukpoh rhoek khaw a khui lamkah a phuk uh ni.
