Ordsprogene 2
1 Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig,
Ka capa, kang thuih ih lok to na tahngaih moe, kang paek ih loknawk palung thungah na pakuem nahaeloe,
2 idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
palunghahaih bangah na naa to patuengh loe, panoekhaih bangah na palung to paek ah;
3 ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
ue, panoekhaih hnuk hanah na hangh, panoek thai hanah tha hoiah na hangh moe,
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
sumkanglung pakrong baktiah na pakrong pacoengah, hawk ih hmuen baktiah na pakrong nahaeloe,
5 da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
Angraeng zithaih to na panoek ueloe, Sithaw palunghahaih to na hnu tih.
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
Angraeng mah palunghahaih to paek, palunghahaih hoi panoekhaih loe anih pakha hoiah ni tacawt.
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
Katoeng kaminawk hanah palughahaih to paek moe, toenghaih hoiah lamcaeh kaminawk hanah anih loe abuephaih ah oh.
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
Katoeng kaminawk caehhaih loklam to anih mah toep moe, oepthok angmah ih kaminawk to pakaa.
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
To tiah ni toenghaih, katoengah lokcaekhaih, kangvan ah lok takroekhaih to na panoek ueloe, kahoih loklamnawk to na panoek tih.
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
Palunghahaih mah na palungthin to paongh naah, panoekhaih loe na pakhra anghoesakkung ah om tih.
11 Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter —
Panoekthaihaih mah na pakaa ueloe, na panoekhaih mah na toep tih;
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange,
palunghahaih mah loe toenghaih loklam amkhraeng taak kami, vinghaih thungah caeh kami, kahoih ai kami caehhaih loklam hoi katoengah lokthui ai kami ih ban thung hoiah pahlong tih;
13 som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje.
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
hmuensae sakhaih bangah kanawm panoek moe, kasae kaminawk mah sak ih katoeng ai hmuen ah kanawm acaeng kami,
15 de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor —
toenghaih loklam ah caeh ai, loklam kangkoih ah caeh kaminawk ban thung hoiah pahlong ueloe,
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
zaehaih sak koeh nongpata, kami zoek thaih nongpata khae hoiah doeh pahlong tih;
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
to baktih nongpata loe tangla nathuem ah thuitaekhaih lok to pahnawt moe, a Sithaw hmaa ah sak ih lokmaihaih pahnet ving kami ah oh.
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
To nongpata ih im loe duekhaih bangah laemh tathuk moe, kadueh kami pakhranawk caehhaih loklam bangah a caeh.
19 tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier —
Anih khaeah caeh kaminawk boih loe, mi doeh amlaem o ai boeh, hinghaih loklam doeh hnu o ai.
20 at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
Nang loe kahoih kaminawk ih loklam to pazui ah loe, katoeng kaminawk ih loklam ah caeh poe ah.
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Katoeng kami loe prae thungah khosah ueloe, coek koi om ai kami loe to prae thungah om poe tih,
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
toe kasae kaminawk loe prae thungah om o thai mak ai, zaehaih sah kaminawk loe prae thung hoiah haek o ving tih.
